Danske Studier. 1930

GAMLE DRAGEDUKKER I DANMARK
AF
F. OHRT
1. Alrunetroen. I det 16de Hundredaars tyske Læge- og Urtebøger
omtales ret ofte Alrunen, Mandragora, og den almenevropæiske
Overtro, at dens Rod — som faktisk ligner en menneskelig
(Under-)Krop — bringer sin Ejer Rigdom og Velfærd. Det er farligt
at skaffe sig den; Roden maa opgraves under en Galge og
skriger, idet den rives løs, saa græsseligt, at det bringer Døden at
høre Skriget; man binder derfor en Hund til Urten og lokker Dyret
til at rykke den op, medens man selv stopper Ørene til. I Praksis
var den til Fals i dyre Domme, som oftest falsk Vare, fremstillet
af andre Slags Rødder, idet Alrunen ikke vokser i det nordligere
Evropa. De fleste Træk af denne Overtro stammer fra Antiken (og
Orienten) og har været kendt gennem Middelalderen, men synes at
være blusset kraftigt op med Renæssancen J og naaet til vort Land
i dennes Kølvand. Allerede i 16de Hdr. træffer vi et dansk Navn
for den, dockyrter, d. e. Dukkeurter, menneskeformede Urter; det
kendes dog ene fra Hans Tausens Gengivelse af latinsk Mandragorae
i I.Mosebog 30,14ff. Den første Omtale af, at Alruner virkelig har
verseret her i Danmark, er dog, saa vidt mig bekendt, langt senere,
nemlig den nedenfor gengivne Skildring fra Tiden o. 1655 (?) hos
en udenlandsk Forfatter; Alrunerne har ifølge ham dengang hos os
baaret det senere almindelige Navn Dragedukker.
2. Praetorius. Den meget skrivende og alsidige men lidet
dybtgaaende tyske Videnskabsdyrker Johannes Praetorius (Hans
Schultze) (1630—1680) udgav 1666 Værket „Anthropodemus plutonicus,
Das ist eine neue Welt-Beschreibung von allerley wunderbahren
Menschen". Som det fremgaar af hans Skildring, maa Praetorius
have gæstet Danmark, hvad hans Levnedstegner i „Allgemeine deut-
1929, 282.
l ) Jfr. Forf.s Bern. om Æmnet og Litteraturhenvisninger i Acta philol. Seandin.