Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
62 GEORG SARAUW: SLAVISKE LAANEORD I DANSK<br />
„sølle Fyr" ligger maaske i Ordet hos Fr. Nygaard „Med Digteren<br />
gennem Danmark" 1929: 22, hvor Bødlen ses „støde sin Starut til<br />
Galgen". I Rejseskildringer o. 1. forekommer Ordet Barin Herre,<br />
der- er det samme som si. boljarinu, der kan tænkes at staa i Forbindelse<br />
med mgr. fioddåat (fioXiådoiv) stor, høj af Vækst. Boljarinu,<br />
der betyder Stormand og oversættes som Bojar er dog snarest af<br />
samme Ord som boléoj: stor, der gaar igen i Bolschevik, en der<br />
kræver bolse: „mere" i Mods. til en Menschevik, der ikke er saa<br />
yderliggaaende. Desjatina, Kopek og Rubel gaar paa Maal og Pengevæsen.<br />
Det første er et Talsubst. Vio svarende til Tiende og betegner et<br />
Flademaal af højst forskellig Værdi i de forskellige Landsdele. Kopek<br />
Vioo Rubel dukker i Russisk først op i Tatartiden og er maaske<br />
tatarisk, eller ogsaa staar det i Forbindelse med russ. kopitj samle,<br />
spare. Rublen er af samme Rod som si. rubtti: hugge og forklares<br />
ved at Mønten en grivna huggedes i fire lige store Dele, Rubler.<br />
Sovjet er russ. sovjet: Raad, Raadsforsamling og bruges ligesom<br />
Kulak, russ. kulak: Storbonde (egentl. „Knytnæve") • og Tscheka<br />
hemmeligt Politi, en Forkortelse af crezmjoajnaja komissija, der betyder<br />
„ekstraordinær Komission", om politiske Forhold, mens Mir<br />
russ. mir: Landsbykommune er et teknisk Ord i Samfundshistorien.<br />
Det berømte Ord Kreml (Moskvas Kreml) er det russiske kremlj:<br />
Byfæstning, Kastel, hvis Grundbetydning er „noget afsondret, afsides"<br />
— eller „midtbeliggende". Vareg er det samme Ord som<br />
Væring, der i Russisk fik Formen varjag med det karakteristiske<br />
Svind af Nasal.<br />
En russisk Videnskabsmand, Professor J. K.Gro t har i en<br />
Indledning til en Ordsamling til Brug for en russisk Ordbog udtalt,<br />
hvor nødvendigt det er for at have fuldt Udbytte af Studiet<br />
af slaviske Sprog — og især Russisk — at have godt Kendskab<br />
til de skandinaviske. Det er ikke nødvendigt at beherske Russisk<br />
for at studere Dansk, men hvis man har Kendskab til begge Sprog,<br />
ser man tydeligt de Vidnesbyrd om den kuturelle Forbindelse<br />
mellem Slaver og Nordboer, de gensidige Sproglaan viser en.
Change language