Danske Studier. 1930

SLAVISKE LAANEORD I DANSK 61
kun ved en forstaaelig Metatese adskiller sig fra den russiske.
Valdemar er snarere paavirket af Middelnedertysk, hvor Navnet
ogsaa findes. Med Hensyn til dette Sprog maa man dog reservere
sig den Mulighed, at vi her har en selvstændig Dannelse paa
Grundlag af go. mers: berømt og valda, der staar i Forbindelse
med da. volde og Vold. Bohmernes Tilnavn til Margareta af Bohmen
dragomir, Fredsæl bliver til det berømte Dagmar, et af vore mest
danske Pigenavne. I den nyeste Tid laanes Navne som Nina,
Vera og Katja, nærmest litterære Laan. (Vera betyder egentlig
Tro. Treenigheden: Tro, Haab og Kærlighed gengives i tre russiske
Pigenavne).
I det 18. Aarh. vokser Kendskabet til Rusland; Steppe af russ.
stepj laanes paa den Tid (Tamm: 15), og i Løbet af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede kommer historisk og politisk
bestemte Laaneord ind i Dansk, blandt de sidste det allerede omtalte
Duma, Polka, Mazurka, Sarafan, Samovar, Troika, Tundra
og Mammut. Polka (ifr. ogsaa Polskpas) er maaske identisk med
polka: polsk Kvinde. (Selve Ordet Polen staar sikkert i Forbindelse
med si. polje: Mark og betyder saa „det flade Land", ligesom
Pommern maa betyde „Landet ved Havet" si. pomårjé). Mazurka
er en masurisk Nationaldans, po. mazurek (Tamm: 11). Sarafan
kendes fra Visen om den røde Sarafan, Melodien til hvilken Hostrup
har benyttet i „Feriegæsterne", og betyder en Kvindedragt uden
Ærmer, russ. sarafån, opr. en persisk Betegnelse for en Mandsdragt,
pers. serapa. Samovar: Temaskine er russ. samovar „Selvkoger"
en folkeetymologisk Omdannelse af tatarisk sanabar Kogemaskine.
Tatarisk er ligeledes Mammut. Troika: Hestetrespand,
egentlig Talsubst. Treer, er russ. troika, Tundra er russisk eller finsk.
For et halvthundrede Aar siden lærte man i Geografibøger
om Banatet, som omfattede Kroatien og Slavonien og som regeredes
af en Ban. Det er det samme Ord som po,pan: Herre, der
ogsaa er almindeligt i Ukrainsk.
Som det er antydet i Indledningen, skal vi til Slut undersøge
nogle Ord, som næppe nok er optaget i Dansk, men forekommer,
og Ord, som i Aviser især bruges om russiske Forhold. Mest værd
at bemærke er Starost (russ. starosta) Ældste, Landsby forstander;
mon ikke det er det samme som Starut („saadan en gammel Starut",
„en underlig Starut") blot med en lidt pejorativ Endelse? Det kunde
ogsaa tænkes at være russ. starik en gammel Mand. Betydningen