Danske Studier. 1930

60
GEORG SARAUW
Ord paatvinger den fra »Jeppe paa Bjerget" kendte Krabask sig
en. Det er et Ord af østerlandsk Herkomst, men laant gennem
Slavisk, po. karbacz, kroat. serb. korbaé (Tamm: 10). Gennem Tysk
har vi faaet Pisken (Peitsche), der igen er bohmisk eller russisk
af Oprindelse (b. bie, rus. MS). Sabel og Skaberak er ogsaa slaviske.
Sablen, Slavernes og Ungarernes Nationalvaaben, stammer
maaske Øst fra. Tysk Sabel og Sabel optræder først i det 16. Aarh.
og kan skyldes russ. og serb. sablja eller pc. czabla (Tamm: 14).
Det er nok gennem Tysk, vi har faaet Ordet ligesom Skaberak
(ty. Schabracke) af russ. cajorak, po. czaprak (madjarisk csåpråg).
.Tamm anfører ogsaa sikkert rigtigt mht. zfse, sisec, som giver da.
Sisken, som slavisk Laan russ. ciz, cizik. For ca. 50 Aar siden
talte man om en Baschlik, en Kvindékyse med lange Baand, der
krydsedes over Brystet; nu er den gaaet af Brug. Det var egentlig
et kaukasisk Ord, der var havnet heroppe i Norden og betød en
Hætte med lange Øreklapper, der kunde vikles om Halsen. Den
brugtes kun af Mænd, anvendtes bl. a. i den russiske Hær i Vinteruniformen.
Nu tror jeg, den ogsaa der er gaaet af Mode — til
Fordel for Bolschevikkernes „frygiske Hjelm". Gennem Fransk
eller Tysk maa vi have faaet Kalesje af po. kdlaska: Kalesjevogn
(Tamm: 9). 1
Laan af Personnavne er hyppige selv inden for meget forskelligartede
Sprog og viser meget brogede Forhold. Vi kan et
Øjeblik dvæle ved en Navneudveksling mellem Nordboer og Slaver,
som har historisk Interesse. Hos Nestor finder vi blandt de første
svenske Fyrster i Rusj Oleg og Igor. Oleg er den slaviserede
Hialghi (Helge) og Igor Ingvar, Ingvars Hustru Hialglia kom til
at hedde Olga, og dette Navn laantes mange Hundrede Aar senere
tilbage over Ruslands Grænse. Johannes bliver i Rusland til Ivan
og er ikke helt ualmindeligt herhjemme nu; det har blot faaet den
hjemlige Akcent paa første Stavelse, ligesom Valdemar, der kommer
af russ. Vladimer (Fredhersker) og laanes tilbage som Valdemar,
Valdemar. Paa en Penning fra Valdemar den Stores Tid (slaaet
i Roskilde 1157) læser man tydeligt vvaldimer, en Form, der
*) Navnet paa Stokkespillet Patøk (se Frederik Knudsens Afhandling i dette
Hefte) er sikkert ogsaa slavisk. Udtalen af Ordet, som Forfatteren anfører, stemmer
med russ, badjåk Kæp, Stok, Gærdestav osl. batogu, og vi har ogsaa russiske Former
med t. I Rusland er et Stokkespil meget almindeligt, hvor et Antal opstillede
Stokke skal slaas ud med en Kastekæp; Navnet er blot et helt andet (gorodlti).