You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
58<br />
GEORG SARAUW<br />
nok til slav. bystru, man maa saa tænke sig en Betydningsforskydning<br />
fra slav. „hurtig, rask" til oldn. „hidsig, vred". I Oldnordisk<br />
har der været mange flere slaviske Laan, som senere gik ud af<br />
Sproget: brakun, brokwiarmaår, brakki efter slav. brakunil Mægler,<br />
Mellemmand, som er en Afledning af brak: Ægteskabskøb. Endvidere<br />
dyfliza, dybliza, dyflisse, f. Fængsel af si. timinica Mørkestue.<br />
Tapar-øx f. Stridsøkse af toporu Økse, der vistnok oprindelig<br />
er et persisk Ord. Trapiza, f. Gildesbord af trapeza: Festmaaltid;<br />
pallr, m. Bænk er maaske snarere et nordisk Ord, og si. polu Gulv<br />
et Laan derfra.<br />
Om den gensidige Handelsforbindelse har vi de bedste Vidnesbyrd<br />
i Varebenævnelserne. Vi møder her en Samling, hvis Bestanddele<br />
er indtruffet til de forskelligste Tider. I den oldnordiske Litteratur<br />
nævnes Ordet serkr i en særlig Anledning (Knud Lavards<br />
Giftermaal med en russisk Prinsesse), det betyder 5 X 40 Skind<br />
og er det samme Ord som si. sorok Mi Skind, et Talord af samme<br />
Art som Snes, Skok osv., og beslægtet med soroåka: en Skjorte.<br />
Særk har jo i vore Dage fjernet sig ikke saa lidt fra sin oprindelige<br />
Betydning, et Klædningsstykke, hvortil der medgik et bestemt<br />
Antal Skind! Vi lægger endvidere Mærke til foruden det allerede<br />
nævnte Silke: Atlask russ. atlas af arabisk Herkomst, kommet til<br />
Russerne med Tatarerne. Den egentlige Betydning er „glat". Først<br />
optræder Ordet i Dansk uden k (Holberg), senere sejrer /c-Forment<br />
maaske paavirket af Damask. Skindsorten Astrachan har Navn<br />
efter den enslydende russiske By, et Navn, der ogsaa viser Forbindelse<br />
med Tatarerne. • Juft, Sems- og Ruslæder er af russisk<br />
Oprindelse. Juft er maaske bulgarsk og betyder Okselæder tilberedt<br />
efter en særlig Metode (Tamm. 9) Sems- betegner særlig blødt<br />
Læder (russ. zamsa) og kan ikke være andet end russisk Laan.<br />
Rus- gaar ligesom Røjsere (paav. af Tysk) paa det russiske og er<br />
det samme som Rus- i Rusland (og Roslagen?) Slavernes Navn<br />
for det svenske Rige i Rusland (rusi). Sml. finsk ruotsi Sverrig.<br />
I samme Forbindelse maa nævnes Safjan, russ. safjdn blødt farvet<br />
Læder af tyrkisk saxlian, Kaftan ogsaa af tyrk. Oprindelse og<br />
Kavaj, der maaske er identisk med russ. kabat Overkjole, Kittel.<br />
Tulup russ. tulup Faareskindspels er mere kendt i Sverrig end herhjemme.<br />
Pram russ. porom flad Baad, Pram er maaske laant<br />
gennem Tysk.<br />
Et slavisk Laaneord har vi ganske sikkert ogsaa i Kavring: