26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4 JOHS. PEDEHSEN<br />

lige liv og de daglige omgivelser, ikke fra mytologi eller litteratur<br />

(med få undtagelser, f. eks. „at ride Blakkes hest").<br />

Foruden ordsprogene og de beslægtede talemåder spiller endelig<br />

allitterationen en ret stor rolle indenfor skolekomedien. Den forekommer<br />

jo særdeles hyppigt i ordsprogene, og det er vel bl. a. fra<br />

dem, forkærligheden for den stammer. I hvert fald er det sådan,<br />

at brugen af dem også er karakteristisk for, hvad jeg kalder „ordsprogsstilen"<br />

i skolekomedien.<br />

I de første danske skuespil „Den utro Hustru", „Dorotheæ Gomedia",<br />

„Paris's Dom" 1 og „Ludus de sto. Canuto" 2 spiller ordsprogene<br />

endnu ingen rolle. Bevidste stilistiske bestræbelser er der<br />

i det ,hele taget meget lidt af. Forfatterne interesserede sig mest<br />

for, hvad de vil sige, — hvorledes det bliver sagt, gør mindre<br />

til sagen. Når sproget i „Den utro Hustru" er friere og mere levende<br />

end i de andre stykker, beror det kun paa emnets karakter.<br />

Det er i de komiske scener, at skolekomedieforfatterne først formår<br />

al give deres stykker et vist folkeligt præg. Der er man som regel<br />

ikke bundet til forbilledet, men har kendt grund under fødderne og<br />

kan slå gækken løs (sml. bondescenerne i „Gomedia de Mundo et<br />

Paupere"). Men i hvert fald i skuespillets mere uudviklede form<br />

er det i regelen ren situationskomik, hvor „viddets kulmination er<br />

en dragt prygl", og hvor man derfor ikke vil træffe den ironi eller<br />

humor, som kunde frembringe brugen af ordsprog. Sådanne vil<br />

man da heller ikke finde i „Den utro Hustru", ligeså lidt som de<br />

med ordsprog beslægtede talemåder eller billeder. I hele stykket<br />

har jeg trods den meget djærve folkelige stil kun noteret et udtryk,<br />

som ved sit fynd kan lyde ordsprogsagtigt: „Spaer ey thet som<br />

øffredt 3 er thiil".<br />

Hvad de tre andre skuespil angår, forekommer der ingen ordsprog<br />

i „Paris's Dom". I „Dorotheæ Comedia" (ca. 1530) findes et<br />

par: „Alle ordt kand icke fylle i seck" (s. 111) og „Thi (= de)<br />

sidde icke alle, tiende (= tidende) skulle førre" (s. 162). Udtrykket<br />

„Thet er at taa en teisteen" (= forgæves) minder om et ordsprog,<br />

som findes hos P. Laale (nr. 539) „Then thwr rødh teghelsteen som<br />

wockter een quinnæ". Der forekommer enkelte billedlige udtryk<br />

som: „Jeg setter paa tyn mwnd en grime" (s. 103; alm. i skolekomedien)<br />

eller „Vort arbed er icke verd en myg, / Tw mot slaa<br />

1<br />

Udg. af Birket Smith 1874. („De tre ældste danske Skuespil").<br />

af Birket Smith 1868.<br />

B øffredt = rigeligt, isl. yfrit.<br />

a Udg.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!