Danske Studier. 1930

4 JOHS. PEDEHSEN
lige liv og de daglige omgivelser, ikke fra mytologi eller litteratur
(med få undtagelser, f. eks. „at ride Blakkes hest").
Foruden ordsprogene og de beslægtede talemåder spiller endelig
allitterationen en ret stor rolle indenfor skolekomedien. Den forekommer
jo særdeles hyppigt i ordsprogene, og det er vel bl. a. fra
dem, forkærligheden for den stammer. I hvert fald er det sådan,
at brugen af dem også er karakteristisk for, hvad jeg kalder „ordsprogsstilen"
i skolekomedien.
I de første danske skuespil „Den utro Hustru", „Dorotheæ Gomedia",
„Paris's Dom" 1 og „Ludus de sto. Canuto" 2 spiller ordsprogene
endnu ingen rolle. Bevidste stilistiske bestræbelser er der
i det ,hele taget meget lidt af. Forfatterne interesserede sig mest
for, hvad de vil sige, — hvorledes det bliver sagt, gør mindre
til sagen. Når sproget i „Den utro Hustru" er friere og mere levende
end i de andre stykker, beror det kun paa emnets karakter.
Det er i de komiske scener, at skolekomedieforfatterne først formår
al give deres stykker et vist folkeligt præg. Der er man som regel
ikke bundet til forbilledet, men har kendt grund under fødderne og
kan slå gækken løs (sml. bondescenerne i „Gomedia de Mundo et
Paupere"). Men i hvert fald i skuespillets mere uudviklede form
er det i regelen ren situationskomik, hvor „viddets kulmination er
en dragt prygl", og hvor man derfor ikke vil træffe den ironi eller
humor, som kunde frembringe brugen af ordsprog. Sådanne vil
man da heller ikke finde i „Den utro Hustru", ligeså lidt som de
med ordsprog beslægtede talemåder eller billeder. I hele stykket
har jeg trods den meget djærve folkelige stil kun noteret et udtryk,
som ved sit fynd kan lyde ordsprogsagtigt: „Spaer ey thet som
øffredt 3 er thiil".
Hvad de tre andre skuespil angår, forekommer der ingen ordsprog
i „Paris's Dom". I „Dorotheæ Comedia" (ca. 1530) findes et
par: „Alle ordt kand icke fylle i seck" (s. 111) og „Thi (= de)
sidde icke alle, tiende (= tidende) skulle førre" (s. 162). Udtrykket
„Thet er at taa en teisteen" (= forgæves) minder om et ordsprog,
som findes hos P. Laale (nr. 539) „Then thwr rødh teghelsteen som
wockter een quinnæ". Der forekommer enkelte billedlige udtryk
som: „Jeg setter paa tyn mwnd en grime" (s. 103; alm. i skolekomedien)
eller „Vort arbed er icke verd en myg, / Tw mot slaa
1
Udg. af Birket Smith 1874. („De tre ældste danske Skuespil").
af Birket Smith 1868.
B øffredt = rigeligt, isl. yfrit.
a Udg.