Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SLAVISKE LAANEORD I DANSK 57<br />
•karakteristiske ved det russiske Prygleredskab er netop Knuden<br />
•eller Knuderne paa Snærten. Paa lignende Maade forholder det sig<br />
med Ordet Droske. Det er egentlig Diminutiv Pluralis af si. drogå<br />
Fjæl mellem Akslerne paa et Køretøj; droSki skal altsaa udtrykke<br />
Begrebet: en let Vogn. Imidlertid er droga sikkert af germansk<br />
•Oprindelse, beslægtet med Verbet at drage. (Tamm: 8, Berneker:<br />
226).<br />
Blandt de tidligste Laan træffer vi oldn. silki Silke og safal<br />
(m. safdli) Sobel af osl. selku og saboti. Den nydanske Form<br />
Sobel maa sikkert skyldes fornyet Laan russ. sobolj eller tysk Paavirkning.<br />
Fremdeles noterer vi os stolpi, m. Stolpe af osl. stulpu<br />
(Tamm: 31) og saa de vigtige Ord; Bismer, Torv og Tolk. Oldnordisk<br />
bismari, glda. bismær er en Omdannelse efter det slaviske<br />
bezmen Vægt. Torv 1 har i Gammeldansk og Oldnordisk en med<br />
Slavisk stemmende Form torg osl. torg, der i dette Sprog og senere<br />
i Russisk betyder Handel og saaledes er et af de meget faa abstrakte<br />
slaviske Laan. Begrebet Torv udtrykkes i Russisk ved Hjælp<br />
af et østerlandsk Laaneord (bazar) paa den ene Side og et germansk<br />
(ty. Jahrmarkt) paa den anden i den specielle Betydning<br />
Marked (jårmarka). Øst og Vest mødes i Sprogene. Tolk, oldn.<br />
tulkr kommer af osl. tulkii Fortolkning, Forstaaen, altsaa det abstrakte<br />
Begreb. Manden, der i slav. hedder tolmdé, bliver i Tysk-<br />
Jand til Dolmetscher og maa høre sammen med en Gruppe Laaneord,<br />
der trængte ind under den tyske Kolonisations Grænsekampe.<br />
Nogle af disse Ord førtes videre Nord paa, og vi møder dem senere.<br />
Fischer anfører Muligheden af at oldn. socpull, m. skulde være si.<br />
sedlo; dette er næppe sandsynligt, et slavisk palatalt e kunde ikke<br />
i Germansk give en å-lyd, da det allerede mere aabne i lelku gav i.<br />
Vi har snarere at gøre med Ord af samme Rod. Derimod er der<br />
næppe Tvivl om, at det af samme Forfatter anførte oldr. dirokkr,<br />
drokkr, m. (et Skældsord) maa gaa tilbage paa si. durak; med<br />
senere Støtte af mnt. droch faas da. Drog: taabeligt, sølle Menneske.<br />
Duråk: Taabe, Fjols er et af det slaviske Sprogs mest an-<br />
Tendte Skældsord og tillige — hvad der i Slavisk er en meget<br />
almindelig Overgang — Kæleord! Det er ogsaa muligt, at der foreligger<br />
et Laan i oldn. bistr vred; det svarer i al Fald lydligt godt<br />
1 I ANF tillågsb. 1928—29 antager Bengt Hesselman i „en naturnamns-<br />
•studie", se især Anm. p. 523, et nordisk Ord torg (i Stednavnet Torghatten), som<br />
ikke er afhængigt af det slaviske.
Change language