Danske Studier. 1930

56 GEORG SARAUW
særlig i Tidsbestemmelserne, hvorimod Bruckner polemiserer i en
elegant Artikel i det nævnte ASIPh. En fængslende Undersøgelse
af Ordet viking i Russisk foreligger i E. Schwarzes „Zur Entlehnung
des germanischen wiking", Zeitschrift fur slav. Philologie V.
Paa det etymologiske Felt er foruden Berneker Miklosichs Ordbog
den bedste.
De slaviske Laan har vi faaet dels direkte, dels med Tysk som
Mellemmand, Svensk har overmaade mange direkte Laan paa Grund
af den landfaste Forbindelse med russisktalende Folk, i Norge
møder vi nordligst oppe et Blandingsfænomen, Russe-Norsken.
Berøringen paa Krigens, Politikens og Handelens Omraade har
meget talrige Vidnesbyrd. I Russisk er der germanske Laan, dér
har holdt sig helt op i vor Tid, Ord som knjezj (Fyrste) osl. kimetsi,
kunegu, der kommer af vgm. kiming Konge, det bekendte carj
Zar lat. caesar, der meget godt kan være laant fra Germanerne
og har den oldslaviske Form cesari; russ. ljudi oldsl. ljudije Folk
kommer af oht. liuti. Faa tænker sig, at en Polk Kosakker staar
i nøje Forbindelse med det nordiske Fylke (Vekslen mellem f
og p i Ord, der er laant fra Slavisk til Nordisk og omvendt er
almindelig), vi har at sammenstille osl. pluku Krigsskare med vgerm.
folk. Et Sværd hedder i osl. mici, i go. mékeis, Hjelm germ. helma
osl. Uemu, russ. mjec og slem. Ordet Duma Rigsdagsforsamling, der
er kendt fra det XX. Aarhundredes Historie, er osl. duma, sikkert
go. doms Dom.
Inden vi gaar over til de slaviske Laaneord, skal jeg blot
nævne nogle Eksempler paa Handelsgloser. For det første „at
købe" russ. kupitj os\. kupiti germ. kaupjan; endvidere Ordet „Kvæg",
der spillede en saa uhyre Rolle i Oldtidens og Middelalderens Handel,
go. har skatts Kvæg, som sikkert giver osl. skotu, russ. skot Kreaturer.
Der kunde nævnes endnu mange; Kl uge har i „Grundriss
der germ. Philol." en meget fyldig Samling (IBd.: 361 2. Udg.).
Maaske er Ordet Plov et germ. Laaneord i Slav. osl. plugu, russ.
plug olån.plågr. Ordet staar isoleret i Russ., idet der ikke gives et
afledt Verbum; der er dog nogle, der har villet se et slav.
Laaneord ogsaa i dette.
De fleste tænker sikkert, at Knut er et ægte russisk Ord, forbundet
som det er med Halvasiens Grusomheder. Dette er imidlertid
ikke Tilfældet. Formen er ganske vist russisk (knut), men
Oprindelsen er nordisk; Ordet er det samme som da. Knude. Det