Danske Studier. 1930

SLAVISKE LAANEORD I DANSK
AF
GEORG SARAUW
H ENSIGTEN med denne Artikel er at give en Redegørelse for de
slaviske Laaneord i Dansk med Opmærksomheden rettet mod
deres Vidnesbyrd om Kulturforbindelsen mellem Nordboer og Slaver
fra den tidlige Middelalder og til den nyeste Tid, en Forbindelse,
man maaske ikke lige straks opdager, men som har sat sig Spor
hos begge Folk. Ordene stiller sig uvilkaarligt sammen i Grupper,
som klart belyser Krydsningen mellem de to Kulturstrømme. Vi
skal her først og fremmest betragte, hvad der har bundfældet sig
i Dansk, uagtet de nordiske Laan i Slavisk ogsaa frembyder interessante
Momenter, og tillige kaste et Streiflys over Ord, der er
helt nye i vort Sprog, og saadanne, der kun illustrerer russiske
Forhold, men som vi har overvejende Sandsynlighed for at møde
lejlighedsvis anvendt i vort Tale- og Skriftsprog. Det Forraad af
slaviske Laaneord, som her forelægges Læserne, har jeg søgt at
levere saa fuldstændigt som muligt under forsigtig Hensyntagen til
deres etymologiske Sikkerhed og sproglige Placering.
Der eksisterer en ret omfangsrig Litteratur om de slavo-skandinaviske
Sproglaan, og interesserede bør stifte Bekendtskab med
dens Hovedværker: Fr. Tamm „Svenska ord belysta genom slaviska
och baltiska språken* Upsala univ. årsskr. 1881; Stender
Petersen: Slav. germ. Lehnwortkunde; E. Berneker: Slav. etym.
Worterbuch og A. Briickner i Arch. fur slav. Philologie 42,1—II.
Tamm opstiller i sin Afhandling en Række Lister over Laanene
udfra forskellige Vurderingsmaader. Hans paa mange Punkter
og navnlig paa Grund af den klare Oversigt ypperlige Arbejde
er en af de vigtigste Kilder til Frank Fischers Lehnworter
des Altwestnordischen. Dansk-Russeren Stender Petersens
Bog er den største Kilde til Brug for Undersøgelsen af de germanske
Laan i Slavisk, men lider dog af ikke faa Unøjagtigheder,