Danske Studier. 1930

54
FREDERIK KNUDSEN: PATØK
handlede Spil, kan ses af, at Spillet i Graubiinden i Svejts benævnes
Patschådern 1 .
Der træffes ogsaa i Danmark andre Benævnelser for Spillet,
hvis Forbilleder ligeledes kan paapeges i tyske Lande. Lektor
Nielsen meddeler nemlig, at Stokken og Spillet i Sorø for 30 Aar
siden ofte kaldtes Pløk, hvilket vel maa svare til Gutsmuths Pflock
og Pflocken samt til det svejtsiske Pflb'cklispiel 2 , og naar Daugaard
i den ældste danske Omtale af Spillet fra 1825 kalder det Pickfolt,
stammer dette Ord vel fra det tidligere Navn paa Spillet Pickfahl^
Efter det foreliggende maa det da antages, at Daugaard har
Ret, naar han angiver, at Spillet vistnok er af tysk Oprindelse, formentlig
indvandret til os over Holsten i Begyndelsen af det 19 de Aarh.
fra de østlige tyske Lande eller fra Svejts.
De øvrige danske Benævnelser paa Legen synes at være af
yngre Oprindelse. I Herlufsholm hedder Spillet Fik-Fak vistnok
efter den Lyd der fremkommer, naar Stokkene slaas sammen. I
Sønderjylland hedder det, formentlig af samme Aarsag, Pik-Pak,
mon afledt af Pickpahlen fra Nedersachsen, men ellers benævnes
det Konge eller Kejser efter det endelige Trin, hvortil man stiger;
Konge i Ildved, Fæste Konge i Dømmestrup og Kongepind og Kejserpind
i Fredensborg.
Rangstigen i den danske Patøkleg er vist Laan fra andre
danske Lege. Naar man syv Gange har slaaet Bolden mod en
Væg, stiger man fra Dreng, Svend o. s. v. til Konge, Kejser og
Pave 3 . Ogsaa i en anden Leg, Slaa Potte, hvor der kastes med
Sten, tæller man til Pave 4 . Og Feilberg beretter, at Børn i Bindestuen
i Vestjylland „sneser" fra Præst, Provst o. s. v. til Pave 5 .
1
Bfihme: Kinderlied S. 605.
2
Rockholz: Alemanisches Kinderlied und Kinderspiel, 1857, S. 451.
* N. Lem, Salling, E. T. Kristensens Børnerim Nr. 3418.
4 5
Sædding, samme 3400. Ordbog over jyske Almuesmaal.