Danske Studier. 1930

52
FREDERIK KNUDSEN
kespiller. (For Oversættelsen takker jeg Hr. Bibliotekar A. G.
Drachmann).
Patøk har altsaa en meget betydelig Alder. Ogsaa har Spillet
en betydelig geografisk Udbredelse idet det, som vi har set er udbredt
over Østrig, Tyskland, Svejts, Frankrig, Nederlandene, de
britiske Øer og Danmark. I de forløbne tvende Aartusinder fra dets
første Fremkomst har Typen for Spillet været den samme. Det
gælder nu, som i Oldtiden om, at fælde Modstanderens Stok,
medens man samtidig fæster sin egen.
Ofte fører man ikke Regnskab, man spiller Spillet for dets
egen Skyld, det at fælde Modstanderens Stok yder Spilleren tilstrækkelig
Tilfredshed, det er ikke nødvendigt at have den Ulejlighed
ogsaa at huske Faldet, eller at notere det. Paa lignende
Maade forholder det sig med mange andre Spil f. Eks. So i Hul
og Langbold, hvor Regnskabet er en ny kunstig Udbygning paa
Spillene. Undertiden regner man dog med Points, saaledes at den,
der først naar et i Forvejen bestemt Tal, er Sejrherre, eller man
lader ganske simpelt den overvundne, den, hvis Stok fældes, gaa
ud af Spillet.
I stærk Modsætning til den snusfornuftige, noget høkeragtige
Pointsberegning, staar den straalende Løn, der venter den soranske
Sejrherre. Fra Muddergrøften stiger han ved egen Hjælp og egne
Kræfter ad gyldne Trin højere og højere mod Stjernerne! Han
bliver Konge, Kejser, ja Pave, men ikke en Gang her finder
han Grænserne for sin Vælde, — først med Pave Ti standser
hans guddommelige Sejrsbane.
Denne soranske „Rangstige" findes ogsaa i Jelling, hvortil
den er ført fra Sorø, men iøvrigt staar disse høje Navne som en
Baggrund for Spillet andre Steder her i Landet, medens dette Forhold
ikke kendes fra Udlandet. Saaledes Konge og Kongekæp i
Ildved, Fæste Konge, Prins, Konge og Kejser i Dømmestrup,
Kongepind, Kejserpind, Konge, Kejser og Pave i Fredensborg.
Ejendommeligt er det, at man i Hertugdømmerne og i vestlige
Egne af de britiske Øer for en Del har samme sjældne Straf
for den, hvis Stok fældes. (Lignende Fællesskab i angelsk (alsisk)
og britisk folkelig Skik kendes fra Plovgangen, se Axel Olrik: Gefion,
DSt. 1910, S. 20). Den uheldige Ejer af Stokken skal begge
Steder løbe en bestemt Strækning, og medens han løber,
skærer, i Hertugdømmerne, de andre løs af Grønsværet, og ved