Danske Studier. 1930

PATØK 47
Rangstigen, der ser saaledes ud: L., Bonde, Herremand, Baron,
Greve, Hertug, Prins, Konge, Kejser, Pave, Pave 2, Pave 3
til Pave 10. Den, der staar som Pave 10, er Sejrherre i hele
Kampen, og Spillet begynder derefter forfra. Medens den, hvis
Stok falder, altid synker ned til det laveste Trin, stiger Sejrherren
som sagt et Trin højere, end han var i Forvejen, eller et Trin
over det, hvorpaa den besejrede stod. Første Gang en Stav falder,
bliver altsaa Sejrherren Bonde. Fælder A. B., og selv bliver staaende,
da er A. Bonde og B. det ringeste, fælder A. ikke B. men „brænder
sig" paa ham, d. v. s. falder selv under Angrebet, da bliver B.
Bonde og A. det ringeste. Falder begge Patøker, da er den angribende,
her A, „yngst L." og skal hakke i først.
Spilles Spillet af tre Deltagere, er Regnskabet noget mere indviklet,
men dog saaledes, at den, der er højest paa Rangstigen,
ikke griber ind i Spillet, før en af de andre har naaet hans Rang,
eller i det Tilfælde, at de to andre begge bliver staaende. Han
angriber da først den ene, og falder Angrebet heldigt ud, gaar han
til den anden. Falder ogsaa denne anden Stok, er den sidste
„yngst" og hakker i først, falder ingen af dem, tager den med
lavest Rang sin Patøk op, og angriber nu en af de andre o. s. v.
Det er en vanskelig Opgave, at give en udtømmende Beskrivelse
af Spillet med alle de mange Tilfælde der kan indtræffe, men her
er anført det vigtigste". Der hører betydelig Øvelse til, for paa
rette Maade at kunne øve Spillet. En Stok, der staar lodret i Jorden,
er vanskelig at fælde, lettere er det, naar den staar skraat, da kan
man, ved et Slag ovenfra paa tvers ind over den, ofte med Sikkerhed
slaa den ned, samtidig med, at man fæster sin egen Stok.
Men det mest virkningsfulde Slag føres mod den skraat staaende
Stok, mod dens Underside skraat nedefter. Det er da muligt at
træffe den saaledes, at den pløjes op af Jorden, og slaas langt
bort, idet den drejer rundt i Luften. Det kaldes at give den en
Skovtur. Heraf Udtrykket „at skovse", „gi' den Skovs".
Oberstl. H. Hilarius-Kalkau, der gik paa Sorø Akademi fra
1862—71, meddeler, at Spillet den Gang ogsaa var meget brugt om
Efteraaret, dog kun til Kriketspillet kom; i de sidste fem Aar saas
det ikke meget (?). Det øvedes i „Baggaarden" foran Ingemanns Hus.
Man havde Lov til at lade være med at angribe, hvis man
mente, at Modstanderens Stok stod for fast, man kunde saa slaa
sin Patøk i paa et andet Sted, den første tog saa sin Patøk op