26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

46<br />

FREDERIK KNUDSEN<br />

her fra 1846, og paa den Tid og noget tidligere har Spillet altsaa<br />

haft Navnet Batøk eller, som Hoff siger, rettere Batik. Om Navnets<br />

Betydning har Professor Vilh. Thomsen, en Gang han besøgte Rektor<br />

Hoff, forklaret ham, at Ordet Patøk maatte komme af det russiske<br />

Ord Patjok, der betyder en Kæp eller en Gærdestav. Saadan staar<br />

det i min Erindring, meddelt mig af Hoff, mens jeg var Lærer<br />

under ham. En Elev fra Fredericia har meddelt mig, at Spillet<br />

øves meget der under Navnet Pol'tik. Han mente, at Navnet<br />

stod i Forbindelse med Ordet Politik, men sagde udtrykkelig,<br />

at det udtaltes saaledes, at det første „i" ikke hørtes. At det<br />

er Stavens Navn, der er gaaet over paa Spillet, behøves ikke<br />

at paapeges. Stangen hedder Patøk og Spillet hedder Patøk.<br />

Her i Sorø kaldte vi ofte begge Dele for Pløk for 30 Aar siden,<br />

og det er vel ikke umuligt, at netop Ordet Pløk har faaet Patik<br />

til at gaa over til Patøk ganske paa samme Maade som man nu<br />

hører mange Drenge kalde Spillet Platøk, hvor ganske sikkert l'et er<br />

overført fra Pløk.<br />

Det gængse Navn nu er imidlertid Patøk, hvor dog P'et udtales<br />

nærmest som det franske ne pas, og ø'et som dobbelt eller<br />

langt aabent ø."<br />

Efter Lektor Nielsen øves Spillet saaledes: „I Almindelighed<br />

er der kun to eller tre Deltagere, meget sjældent fire, og Spillet<br />

begynder altid med et »Hak i L...", hvorpaa den Tiltalte „hakker<br />

i", og den anden Deltager søger nu at slaa den førstes Patøk omkuld,<br />

samtidig med at han fæster sin egen. Lad os kalde Deltagerne<br />

A. og B., der kan nu indtræffe fire Tilfælde: 1) B. fælder<br />

A. og bliver selv staaende, 2) B. fælder ikke A., men bliver selv<br />

staaende, 3) B. fælder ikke A., men falder selv og 4) B. vælter A.,<br />

men falder tillige selv. I det første Tilfælde hakker A. da i igen,<br />

og B., der har trukket sin Patøk op, søger igen at vælte A.; men<br />

selv blive staaende, saaledes fortsættes til et af Tilfældene 2, 3<br />

eller 4 indtræffer. I første Tilfælde (2) lader da B. sin Patøk blive<br />

i Jorden, medens A. tager sin op, og det bliver nu hans Tur at<br />

forsøge at fælde B., og saaledes fortsættes skiftevis; indtræffer 3,<br />

tager A. sin Patøk op, og søger, efter at B. har hakket i, at fælde<br />

dennes; og indtræffer endelig 4, hakker B. ligeledes først i.<br />

Det er saaledes altid den, hvis Patøk er fældet, der hakker i<br />

først, og for hver Gang et Angreb er faldet heldigt ud, saaledes<br />

at Modstanderens Stok er faldet, stiger Sejrherren et Trin op ad

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!