26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

42 JOHS. PEDERSEN<br />

interesse for folkeviserne er andre lige så stærke udslag af den<br />

samme nationale renaissance og deles af næsten alle betydelige<br />

mænd fra denne tid, også indenfor adelen, ja selv af Frederik II.<br />

og hans dronning, hvis levende interesse for Vedels folkevisearbejde<br />

jo er velkendt. Det er ejendommeligt at se alle disse lærde folk<br />

foretrække dansken for latinen og vise en sådan sans for noget<br />

af det oprindeligste og værdifuldeste i deres modersmål. De vedligeholder<br />

forbindelsen med den understrøm af oprindelig dansk<br />

digtning og livssyn, som går gennem hele middelalderen jævnsides<br />

med den dominerende fremmede indflydelse, og som vi finder i<br />

Saxos begejstring for den gamle nordiske kraft, i folkevisernes<br />

poesi og i ordsprogenes livsvisdom. 1 Fælles for dem er kærligheden<br />

til deres land og sprog og en frejdig religiøsitet forenet med<br />

en vis nøgtern folkelig sans for det almenmenneskelige. Det er<br />

virkelig „evangelii klare lys og dag", vi lærer at kende hos dem<br />

sammen med den almindelige nationale blomstringstid i Frederik H's<br />

og begyndelsen af Christian IV's regeringstid. De er „dannemænd",<br />

et yndlingsord hos denne tids forfattere.<br />

At specielt interessen for ordsprogene er almindelig, viser tillige<br />

adskillige ordsprogssamlinger, — foruden Vedels og Hegelunds,<br />

Hans Thomesens (ca. 1560—70) og Pouchs (1611), begge fra Ribe, 2<br />

sognepræst Poul Enevoldsens samling (1607) og Skaanings udgave<br />

af Peder Laales danske ordsprog med udeladelse af de tilsvarende<br />

latinske (1614) m. fl. —, og at samtiden har været fuldstændig<br />

klar over skolekomediens sproglige og stilistiske bestræbelser, derunder<br />

brugen af ordsprog, og følt sig tiltrukket deraf, viser æreversene,<br />

som ledsager nogle af udgaverne. De er som regel skrevet<br />

i ganske den samme friske og djærve tone og er ofte i høj grad<br />

læseværdige. Jeg vil særlig fremhæve Iver Bertelsens ganske ypperlige<br />

æredigt foran Hegelunds „Susanna", som hører til det bedste<br />

af reformationsårhundredets litteratur. Der er en friskhed og pågåenhed<br />

over det og en sådan brug af ordsprog og talemåder, at<br />

det egentlig kan stå som det bedste korte eksempel på hele den<br />

bevægelse, jeg her har søgt at skildre. Om Hegelunds sprog<br />

skriver han:<br />

1 Som forgængere har de også i middelalderens slutning forfatterne af<br />

Rimkrøniken og Dyrerimene, hvis brug af ordsprogene ligner skolekomediens.<br />

2 Ribe var på denne tid et vigtigt kulturcentrum. Jfr. Bjørn Kornerup i Hans<br />

Poulsen Resen s. 29.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!