Danske Studier. 1930

ORDSPROG I SKOLEKOMEDIEN 35
skal mand aff lobs Gaffue,/ Før mand dem i Haand monn' haffue".
„Det ene Suerd det tijt volder,/ Mand andet i Skeden holder".
„Den Hund mand skal at Skowen drag',/ Lidet mand der met
beed' oc jag'", „Huo Hunden har i tid' til rede,/ Hånd kand vel
tag' Haren i Sæde", „Musen vel stundom spille maa,/ Naar Katten
ligger still' i Vraa", „Naar Viisen 1 er bort', far Bjen vild" „Nød
lær nøgen Quind' at spinde".
tOrdsprogsagtige talemåder f. eks.: „Paa Reffueklør kand hånd
vel gaa,/ Før Vandet fryss løbe derpaa", „David er behendig oc
vijss,/ Kand dog føris paa halen Ijss", „Til egen Kage/ Ild at
rage,/ Aff dig monn' ieg det lerre", „Sandhed føder had, mon
ieg forstaa,/ Min Kaab' ieg derfor vende maa", „Nu begynder
din Vogn at held'" „leg bliffuer ey varm i Sæde" „Huo mindst
formaar maa vnder met fart", „Katten begynder først at knurr',/
Naar hånd faar Muss, oc megit murr'", „Hånd lær eder ride
blackis Hest", „Vnder Davids Skiød giør men Grød", „Ha, store
ord, dog tryske Bro", „Velgierning pleyer lønnis saa/ Snarer ild'
end vel som kiender paa./ Ormen vild' saa Manden betal',/ Som
hialp ham vd aff Snarens qual", „Et wstadigt Bæst/ En wtæmmit
Hest/ Her omnes mand alt finder./ Nu her, nu der,/ Som
April Vær,/ Holder met den som vinder".
Der findes endnu flere ordsprogsagtige talemåder end de her
anførte. Ikke alene ordsprogene, men også folkeviserne interesserer
forfatteren. Fra dem stammer udtrykket: „Hånd lod sig nød'
til Konglig Stand,/ Som hin' met ville Siuord band* 2 .
Stykket ender med en sang i folkevisevers om Absalons oprør,
som „Siunges som den gamle Kæmpevise: Saa lystelig rende
Graamand vnder Siuord"! Første vers lyder således:
„Absalon lader sin Mule springe,
Midt paa de grønne volde,
David vild' han med hærskiold tuinge
At han kund' kronen beholde.
Saa lystelig render Mulen vnder Absalon".
Omkvædet forandres i sidste halvdel til:
„Saa sørgelig rende Mulen fra Absalon".
Folkevisetonen formår Anders Kjeldsøn ikke rigtig at gengive,
skønt versemålet er friere end i selve stykkets stavelsetællende vers.
1 3
Bidronningen. Optaget bl. Peder Syvs ordsprog.
3*