Danske Studier. 1930

6"Å JOHS. PEDERSEN
retter sig herefter. Der forekommer kun nogle få af de almindeligste,
og de findes især i forældrenes mere højtidelige formanende
afskedsord til de unge. Skønt der er mange steder, som er mere
levende og mere betegnende for forfatterens evne til at skildre sine
personer og deres indbyrdes forhold, vil jeg citere Annas afskedstale
til sin svigersøn Tobias s. 81 for at vise, at „ordsprogsslilen"
også forekommer her:
„Min kiere søn, ieg gerne snackett
Med dig, før du slet aff taekett.
Du føre min datter i fremmet land,
Som hun kiender huercken quind eller mand.
Du skalt holde hende y tuet oc affue
Oc hender ey giøre nogen plaffue;
Om hun end giør dig lidett imod,
Tred hender dog icke strax vnder fod;
Dett spørges lenger end thill neste gaard,
Om du feier gulff med hendis haar.
Haffuer kierlighed sammen, det staar eder vel,
Der skeer møgett inden senge fel,
Mand ville ey, huer mand skulle det spøre;
Vill nogen skalck løgn for dig føre
Och komme wsømme mellem eder baade,
Da tenck den store sorg oc vaado,
Der løgen oc suig kand bedriffue;
Mangen tager sin stolbroder aff liffue
For løgen och squalder ey verd en bøn',
Tenck der paa, min kiere søn!
Tenck och saa, du est hendis mand,
Lad ey din tiunde ride hende i vand.
Luck hende ey fra øll eller mad,
Lad hende ey græde, naar du est glad.
Holt ey dryck eller døy vid dit bord,
I stor dryck yppes hor oc mord;
En quinde bør icke att dantze eller hoffue,
Naar manden er drucken oc lyster att soffue.
Der kand snart kom ild i blaar,
Snart er skiden wskøtte kar;
Fordj skalt du hende tucte och ære,
Dannequinde naffn er erligt at bære".
Forøvrigt forekommer der flgd. ordsprog i stykket: 71. Herrer
oc narrer haffuer frj sprogh. 72. Thit daa lanne (= låner) mand
sin ven/ Och kreffuer igien ssin vuen. 81. Stacket er och høne
flu. 82. Statt ey saa lenge, dig vercker been. 85. Hu kand volde