Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ORDSPROG I SKOLEKOMEDIEN 29<br />
289. . . kand du skiule en Reff/ Under din Kaabe. 296. (Om<br />
vinen:) Det fait paa vel heed en Steen. 305. De hycke tilhobe,<br />
som Paafugle giøre. 307. løffte offver stang (= narre; alm. hos<br />
Ranch). 309. Vi vil hans øjne vende i Blaar. 319. Jeg skulde<br />
vel saa ro hans Aare, / At hånd med fart skulde komme aff Gaarde.<br />
336. Vel den, der sig vil lære lade/ Oc vorde vjs aff andens skade.<br />
Som det vil ses, aftager brugen af ordsprog hos Ranch i<br />
samme forhold, som stilen udvikler sig i folkelig retning. Dette<br />
stemmer jo ikke helt overens med en senere tids opfattelse (sml.<br />
at Morgianes sprog i „Aladdin" i høj grad karakteriseres ved hendes<br />
brug af ordsprog, hvad vi finder fortræffeligt). Men ordsprogene<br />
er nok til dels gået samme vej som folkeviserne og middelalderens<br />
folkebøger: fra de mere dannede klasser til folkets brede lag. Forholdet<br />
er åbenbart det, at man på Ranchs tid, hvis man i det hele<br />
taget har tænkt på dette, betragter en altfor rigelig brug af egentlige<br />
ordsprog som et bevis på en livserfaring og dannelse, som<br />
man ikke kan vente af de jævneste almuesfolk. Derimod bruges<br />
ordsprogsagtige talemåder mere til at karakterisere jævne folks<br />
daglige tale, hvad der sikkert er rigtigt og stemmer med en for<br />
folkelig fortællestil karakteristisk forsigtighed i udtryksmåden (jfr.<br />
vendinger som: „De siger jo, at . . ."). I stedet for ordsprogets<br />
ligefremme fastslåen af en ting nøjes man med at minde om det<br />
og ligesom påberåbe sig dets autoritet. Men forfatterne har dog<br />
vel ikke tænkt over delte. At karakterisere enkelte personer eller<br />
klasser gennem deres brug af ordsprog er man ikke nået til endnu,<br />
og disses forekomst er kun udtryk for stilistiske bestræbelser hos<br />
forfatterne, så de vil mangle eller i hvert fald ikke optræde så<br />
hyppigt, hvor stilen kommer den daglige tale nærmest. Hermed<br />
stemmer, at det mest ægle folkelige af alle stykkerne, „Tobiæ Gomedia",<br />
har langt færre ordsprog end „Kong Salomons Hylding"<br />
eller „ Susanna".<br />
Ranchs stil er (især i „Samsons Fængsel") præget af ordsprogene,<br />
men de betyder alligevel ikke så meget for ham som<br />
for Sthen eller Hegelund. Det er ikke ordsprogenes jævne billedstil<br />
eller deres korthed og fynd, som er mest karakteristisk for<br />
ham, men de er kun et af de stilistiske virkemidler, han bruger.<br />
Ejendommeligt for ham er et stærkt retorisk og lyrisk sving, som<br />
ikke findes hos tidligere skolekomedieforfattere. Udråbsord er der<br />
mange af i hans stykker, og lyrisk inversion og antiteser ret hyp-