Danske Studier. 1930

ORDSPROG I SKOLEKOMEDIEN
AF
JOHS. PEDERSEN
Den danske skolekomedie har tidligere som regel været i høj
grad undervurderet. Man har været tilbøjelig til at sammenligne
den med det klassiske drama og således kun haft øje for det
naive, ubehjælpsomme i det rent dramatiske, og man har affærdiget
den ved at sige, at den oftest ikke er original, men kun oversættelse
af fremmede stykker.
Det vil dog være rigtigere at anlægge en anden målestok og
huske på, at komediernes vigtigste formål er religiøs og moralsk
belæring, og man må se dem på baggrund af tidens øvrige litteratur,
som jo også for største delen er oversættelser og bearbejdelser
af fremmede originaler, — så vil det vise sig, at den netop
er forholdsvis selvstændig og i virkeligheden hører til det mere
interessante af reformationsårhundredets danske litteratur. Der er
over de bedste stykker den samme friskhed og djærve folkelighed,
som vi kender fra reformatorernes, især Palladius's skrifter, eller
fra Anders Sørensen Vedel.
Der spores indenfor skolekomedien i Danmark en forbavsende
hurtig og stærk udvikling, som efterhånden giver den et selvstændigt
dansk præg, og som gør, at denne specielle „kunstart" (den
religiøse skolekomedie) næppe noget andet sted står højere end her.
På tre områder har denne udvikling fundet sted. For det første
med hensyn til det rent dramatiske, hvor vi på forholdsvis kort
tid når fra de naive, middelalderlige stykker som „Ludus de sto.
Canuto" og „Dorotheæ Gomedia" til Hegelunds og Ranchs (især
„Karrig Niding"). Dernæst også i folkelig realisme. „Kortvending",
„Samsons Fængsel" og „Tobiæ Gomedia" giver os fortræffelige billeder
fra datidens daglige liv 1 , og rundt om i de bedste skole-
1 Jfr. Troels Lunds benyttelse af stykkerne i Dagligt Liv 1 Norden.
Danske Studier. 1930. 1