Danske Studier. 1930

EFTERSLÆT TIL PATØK 187
Den ældste litterære Omtale af Dragedukken i Danmark skyldes altsaa
— hvad, saa vidt jeg kan se, ingen danske Ordbøger har ænset —
Th. Bartholin og stammer fra Aar 1654. Hvorvidt Bartholins Bog ogsaa
ellers indeholder Stof af Interesse for Folketroen, var det maaske værd
for Folklorister at undersøge. p Q, .
EFTERSLÆT TIL PATØK.
Jeg har haft den Glæde at modtage flg. yderligere Oplysninger om
Spillet:
Dr. phil. Henrik Bertelsen meddeler:
1) S. 46. I min Skoletid i Fredericia spilledes det meget af Latinskoledrengene
(1882—84), vel ogsaa af andre; men jeg erindrer kun
Navnet Patøk [pa'tø-'tc], muligvis med et ikke stærkt pustet [p],
2) Tilfældig faldt jeg over et lign. slavisk Ord og antog Forbindelse;
Vilh. Thomsen har overfor mig udtalt sig i samme Retning; dog troer
jeg, han kun sagde slavisk, ikke afgjort russisk.
3) S. 54. M. H. t. Herlufsholm, se Leths Bog S. 354.
Boghandlermedhjælper Adam Helms meddeler:
I Forbindelse med Deres interessante Artikel om Patøk i DSt. 1930,
Hft. 1 —2 tillader jeg mig at henvise Dem til Ebbe Neergaards Herlovianerordbog,
Kbhvn. 1922.
Her staar om Fik-Fak: „et blandt Herlovianere meget yndet kæpspil.
F. er et meget gammelt spil blandt Herlovianere. P. Chr. Zahle fortæller
f. ex. om P-spillet paa Herlufsholm i slutningen af 1830erne og paa en
måde, der nok kunde tyde paa, at det allerede den gang havde været
spillet ret længe", og saa følger en skildring af spillet, hvor der nøje i
overensstemmelse med hvad jeg erindrer fra min tid (dem. 1923) fremhæves,
at det kun spilledes om foraaret. — Allerede før jeg kom paa
Herlufsholm (1917) spillede vi spillet paa en plads bag skolen i Faaborg
under titlerne: Pave, kejser, konge ned til bonde.
Mag. art. Aage Rohmann meddeler:
1 anledn. af Deres omtale af spillet „Patøk" i Da. St. kan jeg meddele,
at jeg mange gange har spillet dette i min skoletid på landet i
Poulsker på Bornholm i beg. af årh. Det hed patoj (langt 6).
Avancementet var: dreng o: tjenende karl, bonde, herremand, hofmand,
konge, kejser, pave 1, pave 2, pave 3, pave 4, pave 5, pave 6,
pave 7, hvormed spillet var vundet. Den, der blev slået ud, blev „lort",
slået til lort.
Kommunelærer Louis Lomholt, Fredericia, har givet en Beskrivelse
af Spillet, som det 1900 spilledes i Fredericia. Spillerne deltes
undertiden i 2 Partier, det ene Parti fæstede Stokkene, saa de stod i en
tæt Klump. Det andet Parti søgte ofte med smaa og lettere Stokke at
rokke Modpartiets store, paa den Maade, at de slog kraftigt til dem selv
uden Chance for at faa Stokken fæstet: „De slog sig selv til Bræk".
Deraf „Brækpind" om en let Stok. Nu kunde de tungere Stokke lettere
fælde deres Modstandere.