Danske Studier. 1930

186 KULTUR OG FOLKEMINDER
Øjeblikket oplyse, at en nu 82 aarig Mand, der har levet al sin Tid paa
den før omtalte Egn, har sagt mig, at han i sine Drengeaar har været
med til at lave St. Hansblus i et endnu eksisterende lille Mosekrat, og
ligeledes ved jeg, at det for ca. 60 Aar siden var almindeligt at brænde
St. Hansblus i flere Egne af Midtfalster. Men hvor udbredt St. Hansblussene
paa Lolland-Falster er i Nutiden, og hvor langt de gaar tilbage i Fortiden,
kan jeg, som sagt, ikke i Øjeblikket sige noget nærmere om.
MERE OM DRAGEDUKKE.
J. Jørgensen.
I Stykke 2 af Artiklen „Gamle Dragedukker i Danmark", DSt. 1930
S. 63 ff., meddelte jeg et længere Citat fra Tyskeren Praetorius' Bog „Anthropodemos"
af Aar 1666 om Alruner eller Dragedukker i Danmark og
mente at finde Udtryk for Forfatterens personlige Tilknytning til den Bartholinske
Kreds. Hr. cand. mag. Elof Olesen har vist denne Side af Sagen
den Interesse og mig den Venlighed at oplyse mig om det rigtige Forhold.
Min Formodning om Pr.'s Ophold i Danmark osv. skyldes ganske
simpelt, at jeg ikke har kunnet læse ordentligt indenad.
Umiddelbart forud for det lange Stykke om Alruner i Danmark staar:
„Og derom har jeg forebragt meget .... dog er Sagen dermed alligevel
ikke ude, men det er nok værd yderligere derom at høre (es lasset sich
noch wohl ferner davon anhoren) Barthol. Cent. 2. Observ. Anat. c. 51
p.317 etc. Om Alrunens Udpyntning (udhævet af Pr.). Dette er (naturligvis)
ikke ment som en blot Henvisning til det paagældende Kapitel hos
„Bartholin", men som Indførelse af et Citat; hele det paafølgende Stykke
S. 173—178 er faktisk Oversættelse fra et Bartholinsk Skrift, og det afsluttes
S. 178 med „Hactenus ille" (Saa vidt denne), hvilke sidste Ord
altsaa ikke refererer sig til en anden, lige forud (i Citatets Slutning) omtalt
Forfatter, men til Bartholin.
Kilden er Thomas Bartholins latinske Skrift „Historiarum anatomicarum
rariorum centuriæ I et II", Hafnia 1654 (S. 261 ff. cap. 51 De
Mandragoræ mangoniis), dog ikke umiddelbart, thi Pr. gengiver den Aar
1657 fremkomne tyske Oversættelse ved Seger, Th. Bartholini ungewohnl.
anatom. Geschichte, Frankfurt (S. 317 ff.). — Det Jeg der taler, er altsaa
Th. Bartholin, og „Broder", „Fætter" („Svoger") skal ikke forstaas udfra
et broderligt Venskabsforhold til Caspar Bartholin, men i ganske almindelig
Betydning.
Trykfejlene hos Pr. (jfr. mine Bemærkninger S. 64 f.) staar for dennes
egen Regning; Seger har overalt det rigtige: Dr. Fuiren er den talendes
Fætter (Pr. „Vatter"), Metalstøberen arbejder ikke paa „Gammer-" men
paa „Hammermuhle" (hvor den latinske Tekst har „mola machinaria"),
og Alrunen hedder hos Seger korrekt „JDraffueducke" (og hos Bartholin:
„Draffve Ducke"). — Ogsaa flere andre Steder i sit Værk meddeler Pr.
større og mindre Udtog fra Bartholins Skrift; saaledes hører Omtalen af
Svogeren Jacob Matthiesen til et meget langt Citat (S. 190 — 195), der ikke
forud,, men bagefter vedgaas som saadant (ved et „bis hieher", saa vidt osv.).