Danske Studier. 1930

SANKT HANSBLUS PAA LAALAND 185
af Schaeder 1 og Reitzenstein 2 . Overhovedet er der, i hvert Fald i de
nu foreliggende to Bind, i meget ringe Grad taget Hensyn til iransk
Sagnstof, formodentlig fordi Forfatteren mener, at de Gilgamesh-Reminiscenser,
der maatte findes i Iran, ikke er gaaet gennem israelitisk Mellemled,
hvad de utvivlsomt heller ikke er.
Endvidere søger Jensen at paavise, at de Dele af den overleverede
israelitiske Kongehistorie, som ikke bestaar af overvejende fra Gilgamesh-
Legenden hentede babyloniske Sagn, indeholder en Mængde Efterdigtninger
efter virkelige Begivenheder fra den assyrisk-babyloniske Historie. Af de
Træk, han anfører i sin Paralleltabel, er vel nogle atter altfor almindelige
til at bevise noget, men en Del af Sammenligningerne ser plausible ud og
fortjener i hvert Fald Opmærksomhed ligesom Undersøgelsen af de arabiske
Traditioner om Muhammeds Liv, i hvilke han finder Efterdigtninger efter
de israelitiske Helte- og Profethistorier samt Spor af Paavirkning fra Beretningerne
om Jesu Liv; paa det sidste Punkt er Sammenligningsmaterialet
dog svagt. Hvad Forfatteren anfører til Bevis for en lignende Paavirkning
i Buddha-Legenden — der jo ganske vist er sen i den foreliggende Form
— er saare lidet overbevisende; den Psykologi, der bærer Dannelsen
af Religionsstifter-Legender, vil være tilstrækkelig til at forklare mange
endog paafaldende Ligheder.
løvrigt maa Efterprøvningen af hele det fra Alverdens Egne hentede
Materiale, der er samlet i de to digre Bind, naturligvis først og fremmest
foretages af Fagkyndige paa de enkelte Filologiers Omraader. Konstruktionen
som Helhed vil næppe kunne staa for nogen skolet Folklorists
Kritik; men alligevel vil taalmodige Forskere nok kunne redde et og
andet af Værdi ud af den uhyre Stofmasse.
Arthur Christensen.
SANKT HANSBLUS PAA LAALAND.
I Artiklen „Blusgrænser i Danmark* i Danske Studier 1929 skriver
August F. Schmidt Side 167: „St. Hansblus ( 23 /s) brændes i langt
den største Del af Danmark. Paa Øerne brændes der udelukkende den
Aften med Undtagelse af Lolland-Falster, Langeland og nogle Smaaøer
deromkring", og paa Danmarkskortet Side 165 er disse Øer derfor afsatte
ganske blanke. Dette er imidlertid ikke rigtigt. At der brændes St. Hansblus
paa Lolland-Falster, kan enhver overbevise sig om ved f. Eks. at
tage ned til Nykøbing St. Hans Aften, eventuelt nøjes med at læse derom
Dagen efter i de lokale Blade. Paa begge Sider af Guldborgsund laves
der adskillige Baal, og ude paa Vandet svømmer brændende Tjæretønder.
For 40 Aar siden har jeg selv paa disse Steder baaret Ved til slige Baal
og været med til at synge Drachmanns Midsommervise derover. Hvor
udbredt Skikken iøvrigt er dernede, har jeg ikke haft Lejlighed til nøjere
at undersøge, ej heller hvor gammel den er. Om dens Ælde kan jeg i
1 I Reitzenstein-Schaeder, Studien zum antiken Synkretismus aus Iran und
Griechenland, p. 205 ff.
8 Weltuntergangsvorstellungen (Kyrkohistorisk årsskrift Upps. 1924), p.200ff.