Danske Studier. 1930

HR. IVAN LØVERIDDER 181
Dette turde være tilstrækkeligt til at bevise, at Noreen har ret i sin
påstand om de to skrivere. Men ellers må det siges, at deres sprogform
i høj grad ligner hinanden. Jyske former, der er fælles for dem,
er f. eks. hende hængte (188, 412): trændes trængtes (5474); nagen nøgen
(2210 ofl.: 4678); seye sige (19,33 ofl.: 2820, 2904 ofl.); heller eller
(1113, 1484 ofl.: 3015, 3287 ofl.); botve bue (2193, 2196): stowe stue
(4204); hoff hu, sind (509 ofl.): /MM 4506; løwner løgner (2128): løtcen
løgn (3571); tø/f tøj (647: 3377); øtcen øjne (272 ofl.: 3955 ofl.); nøwes
nøjes (2655: 5899, 5915) ofl.på-øw; anten en af to (475 ofl.: 5579 ofl.);
aller aldrig (496 ofl.: 4673 ofl.); fram frem (3 ofl.: 2824 ofl.). — Endvidere
slegie hammer (282), letikier lænker (364), dragien (2714): legier
læger (3941, 5987).
Det må siges, at det viser sig, at håndskriftet, trods Brandts gode
udgave, trænger til en ny undersøgelse fra dansk side. Brandt har f. eks.
ikke skelnet mellem y med og uden prikker. I håndskriftet GL kgl. Saml.
1551, 4 to (Povl Helgesens notebog) finder vi en brug af sådanne prikker,
som ikke er betydningsløs. Vi finder f. eks. i den salme, som er aftrykt
hos Brandt og Helweg, Den d. Psalmedigtning I s. XXIV, y med prikker
i ordene y i, fyre fejre, blyd blid, syn sin, dyn din, wy vi, pryss pris,
sydhen siden, mynde minde, pyge pige, men uden prikker i synd, lystig,
kysk, frygte, hyllist. Der kan her ikke være tvivl om, at y med prikker
er i medens y uden prikker er y. Ser vi på de første sider af 2. hd. i
Ivan finder vi prikker dels over y i forb. ey, dels i mynnæ mindre, myn
min, myt mit, myst mistet, thy thi, thye tie, Yvan, men ikke i fyrstæ
første, bryni brynje, bryst, byries begynder, nyy, fly, myste mistede, hytceligh
højlig, lydde hørte, lystcer. Skønt det ikke er så gennemført (myste,
også myn forekommer uden prikker, og enkelte gange, som i nydæ, findes
prikker over sikkert y), er det dog tydeligt, at prikkerne ikke står uden
formål. Det vil være nødvendigt at undersøge dette forhold nærmere også
for andre håndskrifter, da det godt kan have betydning for bestemmelsen
af lydformen.
Marius Kristensen.