26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

180 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />

særdeles dygtig bearbejder. Og her er det, vi fra dansk side skal være<br />

opmærksomme; Brandts antydninger kunde vi overse, men hos Erik<br />

Noreen er det sagt så tydeligt, at det ikke kan overses: E giver i virkeligheden<br />

ingen oplysning om dansk ordbrug og sætningsbygning, da den<br />

er så afhængig af sin svenske forskrift, medens i F (og det gælder vist<br />

hele håndskriftet, ialtfald) alle Eufemiaviserne er så frit behandlede, at<br />

de virkelig er danske i udtrykkene. Man kan ikke undgå ved læsningen<br />

af dem gang på gang at blive slået af ligheden i udtryksmåde med de<br />

danske folkeviser. Om E er en ældre fordanskning end F, er tvivlsomt,<br />

selv om håndskriftet nok er et halvt hundrede år ældre, da de bægge<br />

synes at være afskrifter af ældre danske håndskrifter. Der har for øvrigt<br />

været en tredje dansk form af Ivan, som har tilhørt Fr. Rostgaard<br />

(Romant. Digtn. III s. 307, E. Noreen s. 7) og skal være kommen til ham<br />

fra Peder Syv. Det må være den, Syv citerer i noterne til Kragemålet<br />

(Kæmpev. 4. part nr. 5) v. 29:<br />

Han ropte fasth og bad them hæthe,<br />

Hvadh giør i nu undhe væthe.<br />

Citatet stemmer hværken med F (3566 — 67) eller E (3156—57), eller<br />

sv. A-C, men derimod med sv. D (øpte for ropte, i onde for undhe).<br />

Rimeligvis har dette da været endnu en uafhængig fordanskning, og det<br />

er så meget mere beklageligt, at den er forsvunden.<br />

En følge af de to danske formers vidt forskellige forhold til den<br />

svenske tekst er også, at man ikke ved sammenligning mellem dem kan<br />

påvise ordforrådets udvikling i dansk, således som man kan ved sammenligning<br />

mellem håndskriftet og Ghristiern Pedersens udgave af Karl Magnus'<br />

krønike.<br />

Men også Brandts bemærkning om de forskellige skrivere præciserer<br />

Erik Noreen, idet han fastslår et skriverskifte i Ivan F v. 2779 efter ordet<br />

fødder. De mest fremtrædende træk ved den ny hånd er dels en langt<br />

stærkere brug af æ, dels at der hyppigt sættes to prikker over y, medens<br />

første hånd kun sætter én prik (og noget mindre hyppigt). Men foruden<br />

disse to af Noreen fremhævede træk er der andre, som man ved nærmere<br />

betragtning ser.<br />

Anden hånd har ofte æ > i foran tm (nd) i kinnæ kende, hinnæ hende,<br />

hinder hænder, medens første hånd har klenne, henne, hender. Dette<br />

svarer sikkert til en virkelig udtaleforskel, som også kendes i jysk endnu. —<br />

I første hånd kan findes ie efter l: lied vej, Ueg leg, medens anden hånd<br />

her kun har e, ligesom i se og bed ventede (l.hd. også sie, bied). Anden<br />

hd. skriver ofte ap for op, hvad l.hd. ikke kender. Til rene, suenne i<br />

1. hd. svarer rænæ, swænæ i 2. hd. 1. hd. har bodh bud, 2. hd. bwdh.<br />

l.hd. har især i begyndelsen effter tilbage, atter (sidste gang v. 1057),<br />

et par gange acter (764) akter (2002) ved siden af affter (første gang 852),<br />

som er enerådende i 2. hd. Formerne fleld faldt, seltcce selv er enerådende<br />

i 1. hd. medens féld, sieljf er de almindeligste i 2. hd. De omlydte<br />

nutidsformer feer får (1259), gier går (1889), steer står (2379) findes<br />

ikke i 2. hd., selv om de rimer med -ær.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!