You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
180 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
særdeles dygtig bearbejder. Og her er det, vi fra dansk side skal være<br />
opmærksomme; Brandts antydninger kunde vi overse, men hos Erik<br />
Noreen er det sagt så tydeligt, at det ikke kan overses: E giver i virkeligheden<br />
ingen oplysning om dansk ordbrug og sætningsbygning, da den<br />
er så afhængig af sin svenske forskrift, medens i F (og det gælder vist<br />
hele håndskriftet, ialtfald) alle Eufemiaviserne er så frit behandlede, at<br />
de virkelig er danske i udtrykkene. Man kan ikke undgå ved læsningen<br />
af dem gang på gang at blive slået af ligheden i udtryksmåde med de<br />
danske folkeviser. Om E er en ældre fordanskning end F, er tvivlsomt,<br />
selv om håndskriftet nok er et halvt hundrede år ældre, da de bægge<br />
synes at være afskrifter af ældre danske håndskrifter. Der har for øvrigt<br />
været en tredje dansk form af Ivan, som har tilhørt Fr. Rostgaard<br />
(Romant. Digtn. III s. 307, E. Noreen s. 7) og skal være kommen til ham<br />
fra Peder Syv. Det må være den, Syv citerer i noterne til Kragemålet<br />
(Kæmpev. 4. part nr. 5) v. 29:<br />
Han ropte fasth og bad them hæthe,<br />
Hvadh giør i nu undhe væthe.<br />
Citatet stemmer hværken med F (3566 — 67) eller E (3156—57), eller<br />
sv. A-C, men derimod med sv. D (øpte for ropte, i onde for undhe).<br />
Rimeligvis har dette da været endnu en uafhængig fordanskning, og det<br />
er så meget mere beklageligt, at den er forsvunden.<br />
En følge af de to danske formers vidt forskellige forhold til den<br />
svenske tekst er også, at man ikke ved sammenligning mellem dem kan<br />
påvise ordforrådets udvikling i dansk, således som man kan ved sammenligning<br />
mellem håndskriftet og Ghristiern Pedersens udgave af Karl Magnus'<br />
krønike.<br />
Men også Brandts bemærkning om de forskellige skrivere præciserer<br />
Erik Noreen, idet han fastslår et skriverskifte i Ivan F v. 2779 efter ordet<br />
fødder. De mest fremtrædende træk ved den ny hånd er dels en langt<br />
stærkere brug af æ, dels at der hyppigt sættes to prikker over y, medens<br />
første hånd kun sætter én prik (og noget mindre hyppigt). Men foruden<br />
disse to af Noreen fremhævede træk er der andre, som man ved nærmere<br />
betragtning ser.<br />
Anden hånd har ofte æ > i foran tm (nd) i kinnæ kende, hinnæ hende,<br />
hinder hænder, medens første hånd har klenne, henne, hender. Dette<br />
svarer sikkert til en virkelig udtaleforskel, som også kendes i jysk endnu. —<br />
I første hånd kan findes ie efter l: lied vej, Ueg leg, medens anden hånd<br />
her kun har e, ligesom i se og bed ventede (l.hd. også sie, bied). Anden<br />
hd. skriver ofte ap for op, hvad l.hd. ikke kender. Til rene, suenne i<br />
1. hd. svarer rænæ, swænæ i 2. hd. 1. hd. har bodh bud, 2. hd. bwdh.<br />
l.hd. har især i begyndelsen effter tilbage, atter (sidste gang v. 1057),<br />
et par gange acter (764) akter (2002) ved siden af affter (første gang 852),<br />
som er enerådende i 2. hd. Formerne fleld faldt, seltcce selv er enerådende<br />
i 1. hd. medens féld, sieljf er de almindeligste i 2. hd. De omlydte<br />
nutidsformer feer får (1259), gier går (1889), steer står (2379) findes<br />
ikke i 2. hd., selv om de rimer med -ær.
Change language