You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HR. IVAN LØVERIDDER 179<br />
for det nordiske Ord (DSt. <strong>1930</strong> p. 58 f.). At Kavring er sammensat af Kage<br />
og Ring opgives i Ordbog over det danske Sprog (X. Bind). I Falk og<br />
Torps etymologiske Ordbog gives den af Sarauw nævnte Forklaring (Ordet<br />
indkommet i Dansk ca. 1500). I Hellquists svenske etymologiske Ordbog<br />
optages Falk og Torps Laaneordsforklaring. Om dette Ord, der kun<br />
kendes fra Dansk (derfra laant til Norsk og Svensk), er der altsaa ikke<br />
Enighed. Jeg skal ikke her komme ind paa det etymologiske Forhold,<br />
men jeg vil blot gøre opmærksom paa, at den kendte svenske Stednavneforsker<br />
Joran Sahlgren har givet en helt anden og særdeles interessant<br />
Forklaring i Afhandlingen „Nordiska ordstudier" (i Arkiv f. nord. Filologi<br />
XLIV, 1928, Afsnit 4). Ordet forklares her som ægte nordisk, Sahlgren<br />
opstiller en Grundform *kaghuring > kaghring > Kavring; dette Ord sættes<br />
sammen med det fra Vestnordisk velkendte Ord kqgurr, som vi møder<br />
i kqgursveinn (= lille Dreng). Grundbetydningen af kqgurr skal være<br />
noget klumpet. Interesserede henvises til Sahlgrens Redegørelse (for Betydningsudviklingen<br />
og Udbredelsen). I andet Bind af det store Værk<br />
„Det svenska ordforrådets alder och ursprung" henviser Hellquist til Sahlgren<br />
(p. 548) uden dog at tage Stilling til Etymologien. Hvad siger<br />
Etymologerne, kan Ordet oplyses yderligere?<br />
Harry Andersen.<br />
HR. IVAN LØVERIDDER.<br />
Om hovedhåndskriftet af de danske romantiske digte fra middelalderen,<br />
Stockh. K. 47, har Brandt allerede udtalt, at det er skrevet „af forskellige,<br />
men dog temmelig ensartede Hænder" (Romant. Digtn. III s. 296), og at<br />
det har sin selvstændige værdi ved „adskillige Læsemåder, der enten<br />
stammer fra den danske Oversætters fri Behandling eller fra en bedre<br />
Text end den i de fire bevarede [svenske] Håndskrifter", medens den<br />
ældre danske Ivan-afskrift (Sth. K. 4) i reglen „ligger nærmere den ældste<br />
svenske Afskrift" og har „bevaret en stor Del ældre Former, eller i det<br />
mindste Former, der ligge den svenske Original nærmere" (sst. s. 307—308).<br />
Disse to forhold er genstand for en nøjere omtale og påvisning i<br />
Erik Noreen: <strong>Studier</strong> rorande Eufemiavisorna III. (Upps. Hum. Vetenskapssallsk.<br />
skr. 26,1). I virkeligheden er Ivan F (K. 47) af den største<br />
tekstkritiske værdi, fordi denne tekst hører til en anden og oprindeligere<br />
tekstklasse end alle de svenske (A-D) og K. 4 (E), som har fælles huller<br />
i teksten, hvad man kan se ved en sammenligning med de norske og<br />
franske originaler. Også i en anden henseende, som Brandt antyder, er<br />
der forskel på de danske tekster, idet E er en temmelig slavisk fordanskning<br />
af en tekst, som står de svenske ABC nær og også er ret nær i slægt<br />
med svensk D, medens F er en ret fri omdigtning af en betydelig fuldstændigere<br />
tekst end de andres grundform.<br />
Som følge heraf har F den største betydning, når det gælder at<br />
fastslå den oprindelige digtnings omfang, medens den er mindre brugelig<br />
til at fastslå ordlyden, fordi den ofte i enkelthederne er omdigtet af en<br />
12*
Change language