Danske Studier. 1930

16 JOHS. PEDERSEN
nen end alle stiernerne] (P. L. 837 B.; A.: „stjerner". Mere forslåeligt
for os i P. L. 867: „Haff hæller wenskaff meth maanen æn
mæth alle andræ stiærnær"). 115. [Det kommer op i tø, man fieler
i sne] 1 (P. L. 931 B.; i A. er der tilføjet „gærne" og „som"). 119.
Det er icke alt Guld der gloer som Guld. (P. L. 706 B.; A. har
„glimmer"). 119. Gammel kat ocsaa melck laber. (P.L. 542). 122.
Bedre er tagd end tarffueløst meld. (P. L. 857 og 915). 133. [Hånd
ager gaat less i gaard, en god Hustro faar] (P.L. 951B.; A.:
„. . . fører g. 1. i gaardhen en god husfrw faar"). 133. [Effter ont
vorder gaat halffue bedre] (P. L. 541). 134. [Saadan fisk i saadant
Tand] (P.L. 1063 B.; A.: „thelig" og „theligt"). 136. [Den ful er
snart kryst i hende er] (P. L. 238 B.; A.: „i haandhæ haffuæs).
139. [Mand gør offte Lime til sin egen ende] (P. L. 971 B.; A.:
„hwdh"; i stedet for „ende"). Fra „Calumnia": 168. It gaat Faar
kand wel bære sin fæt 2 . (P. L. 370 „Thet ær etb. ont faar ey gidher
sijn fæth baareth"). 191. En hoffuitløss Hær vden vise Raad/
Udretter ey gerne nogit merckelig Daad. (P. L. 597: „Ilde striddher
hoffweth løss hærr"). 246. Spot oc Skade følgis alleuegne. (P. L.
222). Enkelte ordsprog er dannede efter P. Laales, men afviger
noget fra dem for versemålets skyld, f. Eks. 61. Legeren alt for
Vindingen" piber. (P.L. 30 B. „Legeren dantzer fore windingen"),
72. I kunde ey diele oc dømme tillige. (P. L. 678 „Thet ær eij goth
at deelæ meth syn dommere"). 253. Sandheden kommer en gong
til røne. (P. L. 285 „Manghe tingh øppes oc sandhedh rønes").
Foruden disse Peder Laaleske ordsprog forekommer der en
mængde andre hos Hegelund: 28. [Kiærlighed gør blind oc skødeløss]
28. [Hu volder halff Drøm] 34. [Mand seer icke leedt paa
leffdt] 36. En liden skade, it fluende Gnist/ Kand stillis i tide met
føie list. 36. [Smacke icke, før du faar,/ Oc eed ey den som leffuendis
gaar] 36. Huor snart kand man sticke Ild i Halm! 36. Det
brender alt, ved ilden er nest. 37. [Forraad mand er snart slagen]
43. Red karl pleir ey Fruer at feste. 49. At reddis snart er Quinde
sed. 61. Vogn gaar vist disbedre aff sted,/ Som vel er smurd oc
knarcker ey ved. 61. Giffuit gods er got gods oc bade. 75. Huo
alle sager til Lousens ende / Driffue ville, de selff sig skende. 79.
[store Lyder hoss store Dyder] 79. Lange Klæder met fuorede
Skind/ Haffuer Quindfolck oc stakkede sind. 80. [Før skulle i
Haffuit fattes Vand,/ End Suar en vred Quinde fattis kand] 80.
1 Også s. 253.
2 Uldskind.