Danske Studier. 1930

LUDVIG BØDTCHERS VERSEMAAL 177
Vilhelm Andersen mener, at Metret er dannet over Aarestrups Trejambe
(med kvindelige Udgange), idet Bødtcher skulde have øget den med
to Linier, fjerde og sjette, dannet som de andre, men med mandlig Udgang.
Dette forklarer imidlertid ikke Rimbygningen — og nu staar der Side
193 i Carl Bernhards Samlede Noveller og Fortællinger 3. Bind (1856)
følgende:
„Det var næsten Skumring, Straatagene og Træerne smeltede sammen,
Koen havde lagt sig ned paa Engen, og kun af den hvide Blis i
Panden kunde hun see, at den vendte Hovedet imod hende; langt borte
lød et Valdhorn, som sang den smukke Melodi af Weyse til Romancen:
De klare Bølger ruiled'
Mod dunkle Aftenstund,
Det var saa tyst i Dalen,
Høit iløiled Nattergalen,
Dens rene Toner lulled'
Mig ind i Søvnens Blund."
Her er vi Bødtcher saa nær, som man kan komme det: 6 Linier,
kvindelige Rim i første og femte, kvindelige Rim i to paa hinanden følgende
og to adskilte mandlige (abccab). Blot en lille Forandring, og vi
er i „Mødet med Bacchus":
De klare Bølger ruiled',
Det var saa tyst i Dalen,
Høit fløited Nattergalen
I dunkle Aftenstund,
Dens rene Toner lulled'
Mig ind i Søvnens Blund.
Her er Rimbygningen ganske som i den af Brandes citerede Strofe
(abbcac). I'et var altsaa skrevet i Dansk før Bødtcher, kun Prikken havde
manglet.
Af Carl Bernhardts Novelle synes det af fremgaa, at Romancen har
været ret almindelig. Ydermere er Teksten af Oehlenschlager („i So vedrikken")
— saa det er sandsynligt, at Bødtcher har kendt den. Dermed
skal dog ikke være sagt, at han bevidst har benyttet den; den kan
have skjult sig i hans Sind og ligget der, til han fik Brug for den.
Ogsaa indholdsmæssigt kan noget i Romancen pege frem mod
»Mødet med Bacchus", nemlig denne Strofe:
Da drømte jeg at skue
For mig en Yngling staa,
Hans brune Lokker bølged,
Hans Aasyn ei de dølged,
I Solens Rosenlue
Han monne Lyren slaa.
Danske Studier. 1930. 12