Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
176 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
Endelig er der et afsnit (s. 367—385), som direkte angår det danske<br />
sprog. Verner Dahlerup giver en lille oversigt over »Fremmede<br />
folkenavne som slægtsnavne i Danmark". Der er taget et og andet med,<br />
som er meget tvivlsomt. Således henføres straks i begyndelsen navnene<br />
Halling og Blegind til Halland og Bleking. Der er dog større sandsynlighed<br />
for, at de hører til den store gruppe danske slægtsnavne, der oprindelig<br />
er landsbynavne (ofte med „dekorativ ortografi" som Zeuthen,<br />
Schiørring, Dahlerup); Manker henføres til et af de tyske markgreve<br />
skaber, men den kendteste bærer af navnet var en bornholmer (Marker<br />
= Marie kirke). Slægtsnavnet Kehlet, som henføres til en tysk by (hvil?<br />
ken?), skal stamme fra den sønderjyske landsby Keldet ved Haderslev.<br />
På den anden side mangler navne som Arctander (o: Nordmand), Færing,<br />
Lefolii (Livonius) og le Normand. I slutningen findes nogle interessante<br />
bemærkninger om fremmedkoloniers indflydelse på enkelte steders<br />
sprogform. Et par syntaktiske enkeltspørgsmål (sætningskløvning og modusforskydning)<br />
behandler Joh s. Brøndum-Nielsen („Om nogle „episke<br />
Love""), og Kr. Nyrop gennemgår grundigt de få ord, som dansk ad<br />
omveje har fået fra portugisisk.<br />
Endelig må vi ikke glemme den store Jespersen-bibliografi, som<br />
G. A. Bodelsen har udarbejdet, og som bl. a. viser, hvor meget Jespersen<br />
har virket også indenfor vor æmnekreds.<br />
Marius Kristensen.<br />
LUDVIG BØDTCHERS VERSEMAAL.<br />
Er der nogen, dansk Versdigtning staar i Gæld til, er det Oehlenschlager.<br />
De fleste af hans samtidige og Efterfølgere arbejder videre med<br />
Strofer, som han har indført og tildannet. Alene Ludvig Bødtcher skabte<br />
— mente man — i „Mødet med Bacchus" noget selv.<br />
I sin Afhandling om denne Digter skildrer Brandes det Indtryk, som<br />
det lille Mesterværk gjorde paa ham, da han første Gang hørte det. En<br />
havde grebet en Bog. „Og da han læste denne Strofe:<br />
Han sænkede Pokalen —<br />
Der kom en Ildkaskade,<br />
En Brusen som i Blade<br />
Og saa en Duft af Vin,<br />
Der fyldte Klippesalen<br />
Med Roser og Jasmin.<br />
blev der raabt Bravo og klappet i Hænderne. Det yndige og af Bødtcher<br />
selv opfundne Metrum tog dem iblandt os med Storm, der i Poesien<br />
fremfor Alt satte Pris paa Formens Skønhed og Versenes Velklang . . . .*<br />
Og senere siger han om Strofen: „Den findes ingensteds i dansk Poesi<br />
og saavidt jeg ved heller ikke i den tyske."
Change language