You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FESTSKRIFT TIL OTTO JESPERSEN 175<br />
FESTSKRIFT TIL OTTO JESPERSEN.<br />
A Grammatical Miscellany offered to Otto Jespersen on his 70. birthdag.<br />
Kbh. <strong>1930</strong>, Levin & Munksgaard.<br />
Af dette store festskrift (464 sider) er der flere afsnit, som ligger<br />
indenfor <strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong>s område. Det første (s. 1—68) handler nok om<br />
oldengelske ord, men da forholdene i oldengelsk ikke er så forskellige<br />
fra de gammeldanske, og da oldengelsk har nær berøring med nordisk<br />
på mere end én måde, kommer det også os ved. Allen Mawers påvisning<br />
af, at personers tilnavne er en værdifuld kilde til oplysning<br />
om ords eksistens, undertiden 500 år før de forekommer i litteraturen,<br />
er for os i og for sig ikke noget nyt (se f. eks. DSt. 1927 s. 77), men<br />
det er godt altid at huske den sandhed. Jeg nævner f. eks., at dyrenavnet<br />
hikernæ (egern), fuglenavnet ærtling (krikand), og fiskenavnet fiersong<br />
(fjæsing) findes som tilnavn (henholdsvis i Næstved, Ribe og Lunds<br />
nekrologier); ærtling kendes overhovedet ikke fra noget andet sted. Eilert<br />
Ekwalls undersøgelse af, hvor længe man talte skandinavisk i England<br />
fører ikke til noget bestemt resultat, men viser dog at skandinavisk sprog<br />
i krogene må have holdt sig noget ind i det 11. årh. Alois Brandl<br />
påviser, at Skjolds formodede fader Sceaf er meget tvivlsom og vist skyldes<br />
en senere tids misforståelse. R. E. Zachrisson finder i en række<br />
flere gange fremdragne navne ikke trolden Grendel men et oldengelsk<br />
ord for 'sump', som måske netop har givet trolden sit navn. Og endelig<br />
viser Holger Pedersen, at oldeng. fémne 'kvinde' (fris. fotnne osv.)<br />
ikke, som Lyngby formodede, er lån fra lat. femina, men i slægt med<br />
gr. pointen 'hyrde', og altså opr. betyder 'hyrdepige'; for øvrigt er de almindelige<br />
betragtninger over betydningsovergange, hvormed han grunder<br />
denne forklaring, i høj grad værd at lægge sig på sinde.<br />
Det næste afsnit, som vedrører os, er s. 275—317, som behandler<br />
grammatiske spørgsmål i almindelighed. Her har vi først hollænderen<br />
A. E. H. S w ae ns stykke om elliptisk genitiv (hos min onkels, Mette Smeds),<br />
selv om eksempelstoffet væsentlig er hentet fra græsk, hollandsk og frisisk.<br />
Amerikaneren J. M. Manly påpeger, at et barns nærmeste omgang<br />
er de jævnaldrende og kun lidt ældre børn, og at dette vil lette forandringer<br />
i sproget deres vej; det må dog påpeges, at dette er et moderne<br />
forhold (som hænger sammen med nytidens skolevæsen), og at forholdene<br />
for ikke lang tid siden var helt anderledes, hvad forf. ikke synes at være<br />
opmærksom på. <strong>Danske</strong>rne Viggo Brøndal og L.L.Hammerich behandler<br />
teoretisk-grammatiske spørgsmål, Brøndal spørgsmålet om grammatikkens<br />
system (vist som forløber for den teoretiske syntaks, der skal<br />
være en fortsættelse af forf.s stærkt spekulative bog „Ordklasserne" fra<br />
1828), og Hammerich, i nær tilslutning til Otto Jespersen, spørgsmålet<br />
om sætningens bygning.<br />
I en længere afhandling, „Principes de l'écriture" (s. 345—361) fører<br />
J. A. Lundell et kraftigt forsvar for den lydskrift, han har skabt til brug<br />
for sit tidsskrift „Svenska Landsmål", samtidig med at han søger at finde<br />
regler for en forstandig praktisk retskrivning.
Change language