Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
172 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
lysyndeton); men heller ikke her kan Anmelderen finde, at der er arbejdet<br />
med tilstrækkelig Stringens; saaledes er Bemærkningerne om den<br />
asyndetiske Konstruktion spredt paa de mærkeligste Steder, skønt en<br />
samlet Fremstilling af dennes talrige syntaktiske, „logiske" og stilistiske<br />
Funktioner vilde have været overordentlig oplysende.<br />
Medens denne første „Række" <strong>Studier</strong> ikke i væsentlig Grad synes<br />
at svare til det ovenfor citerede Program, viser Kapiteloverskrifterne i den<br />
anden Række en betydelig Overensstemmelse dermed.<br />
Hvis man kort og letfatteligt vil angive dens Indretning, kan man<br />
sige, at der til de vigtigste Afsnit i Mikkelsens Ordføjningslære er gjort<br />
omfattende Samlinger af Eksempelstof fra A.'s Skrifter, suppleret med tilfældigt<br />
valgte Citater fra andre Skribenter, ligesom der til visse Dele af<br />
Ordstoffet (særlig Sammensætninger) er samlet Supplementer til de foreliggende<br />
Ordbøger.<br />
Her belyses altsaa virkelig efter Planen „vigtige områder af det<br />
danske sprog på grundlag af A.'s værk"; men om denne Plans Hensigtsmæssighed<br />
kan der være adskilligt at bemærke.<br />
Hvis man opfatter Stilistikken som Studiet af den kunstneriske Udnyttelse<br />
af Sprogets Muligheder og som Syntaxens egentlige Genstand<br />
betragter de Love eller Tendenser, der konstituerer et vist Sprogtrins almene,<br />
fælles Natur (i Henseende til Ordforbindelsen), vil det være klart,<br />
at Stilistikken væsentlig maa kræve specielle Undersøgelser og Sammenligninger<br />
af den Maade, hvorpaa Sprogformen anvendes hos de enkelte<br />
Forfattere eller i de enkelte Værker, mens Sproglæren (og dermed Syntaxen)<br />
i egentlig Forstand kun beskæftiger sig med det lokalt og kronologisk<br />
afgrænsede Idiom. Derfor kan man vel af Skribenter fra Perioder,<br />
hvor Skriftsproget endnu ikke er blevet en Enhed, foretage en rent<br />
„sproglig Forfatterbestemmelse" og saaledes ved Enkeltanalyse af et Værk<br />
give nye Bidrag til Tidsrummets Sproglære; hvor det derimod som her<br />
drejer sig om en sproglig Enhed som den danske Guldalders Skriftsprog,<br />
vil Resultatet af den sproglige Undersøgelse væsentlig blot blive nogle<br />
smukke Eksempelsamlinger, der saa at sige giver Ekko af Systemet.<br />
Dog vil en minutiøs Undersøgelse ogsaa paa det rent sprogligeOmraade<br />
kunne finde Ejendommeligheder, der er fremtrædende hos den ene Guldalderskribent<br />
men fattes eller kun spiller ringe Rolle hos den anden;<br />
dette er Tilfældet, hvor den Talesprogsnorm (evt. Dialekt), der er blevet<br />
en Forfatter indpodet under Opvæksten, afviger fra Skriftsprogets; disse<br />
Forskelle viser sig tydeligst i Udtalen (hvor Usikkerheden røber sig i Retskrivnings-„fejl",<br />
„ukorrekte" Rim o. lign.),* er nogenlunde lette at konstatere<br />
i Ordforraadet, men vanskelige at faa fat paa i Syntaxen, der mer<br />
end noget andet blev avet (ikke mindst ved Latinundervisningen) i Skolen<br />
og paavirket af Læsning.<br />
Da Andersen som bekendt havde meget vanskeligt ved at tilegne sig<br />
den fornødne „Korrekthed" i Anvendelsen af Skriftsproget, vilde der her<br />
1 Jfr. Henrik Ussings Afhandling om Blichers Talesprog DSt. 1927. 1 ff. og<br />
Ragnv. Iversen om Rim og Udtale hos Henrik Ibsen i Acta phil. Scand. III. 136 ff.
Change language