Danske Studier. 1930

170 FRA SPROG OG LITTERATUR
vil det være at overlage et System af Definitioner fra et af den europæiske
Stilistiks Hovedværker som R. Meyers Deutsche Stilistik, Albalats
franske Arbejder, Bains og andres engelske: herved lettes Formuleringen
for Forfatteren, og Læseren faar nogenlunde bekendte Begreber at operere
med; men gennemgaar man en righoldig og mangeartet Produktion som
Andersens blot ved at fylde sine „Rubrikker" med-det Eksempelstof, der
frembyder sig, vil de egentlige Ejendommeligheder let komme til at staa
i Skygge for Mængden af de Kategorier, som vel kan exemplificeres fra
A.s Sprog, men som er af uvæsentlig Art.
Denne Fremgangsmaade har Anker Jensen (hvem man ikke kan beskylde
for ostentativ Prangen med Henvisninger til Faglitteratur) ikke benyttet;
han har valgt en anden, hvor man ikke gaar ud fra et apriorisk
System af Definitioner, men hvor man prøver ud af selve Materialet at
finde Lovene for dets specifike Struktur; man udskriver, hvad der for
ens umiddelbare Følelse frembyder sig som typisk eller ejendommeligt,
sammenstiller saa Materialet i store Grupper med Underafdelinger og
former paa Grundlag af denne Opstilling sine Definitioner og Karakteristikker;
man begynder altsaa med en ræsonnerende Materialsamling og
hæver sig derfra til almindelige Synspunkter. Det vil indses, at denne
Fremgangsmaade stiller overordentlige Krav til Forskerens kritiske Sans,
hans Evne til at skille væsentligt fra uvæsentligt, til at danne klare og
prægnante Definitioner, men at hans Resultater (hvis disse Krav virkelig
opfyldes), vil kunne faa langt større Betydning baade for Udformningen
af Stilistikkens Metode i Almindelighed og for Forstaaelsen af den behandlede
Skribents litterære Fysiognomi.
Anker Jensens Undersøgelse, der — som nævnt — i mange Henseender
er et Pionerarbejde, giver ikke et saadant Udbytte, hverken for
Stilistikken eller for Andersen-Forskningen; men den leverer et fyldigt og
interessant Materiale, ordnet efter Synspunkter, hvis Frugtbarhed vel kan
omdisputeres, men som dog gør Stoffet tilgængeligt for andre Forskere.
1
Der er i Værket mange Beviser paa, at Forfatteren har forstaaet, at
en stilistisk Karakteristik kræver baade en Sammenligning med det nærmeste
litterære Milieu og en Konstatering af Ligheder og Forskelle mellem
det behandlede Forfatterskabs genremæssige og kronologiske Grupper;
men til alt Uheld er ingen af disse Veje gaaet til Ende.
Til Præcisering af Andersens Stilling i Forhold til andre
Skribenter, er der tilvejebragt et rigt Materiale fra Forfatterens øjensynligt
omfattende Excerptsamlinger, der vidner om alsidig Læsning og om udviklet
Sans for Nuancer i det sproglige Udtryk, men samtidigt røber svigtende
Blik for Problemernes Brændpunkter. Eksempler paa almindelige Konstruktioner,
hvortil der næppe knytter sig nogen Interesse, opdynges i Hobevis,
1 I denne Sammenhæng maa man beklage, at ikke flere af Citaterne er forsynet
med Henvisning til Findestedet; det er rimeligt, at de er stærkt beskaaret,
men netop derfor kræver en rigtig Bedømmelse ofte, at Sammenhængen efterses,
og denne Kontrol unddrager Hovedparten af Materialet sig.