Danske Studier. 1930

166 N. C. NIELSEN
støtte for denne hypotese skal der anføres et samtidigt digt: „Min
Aftensang i Frankrig. Til mine danske Veninder". Dette.digt .er
ligeledes skrevet som udtryk for Baggesens stemning efter bombardementet.
Det. er stilet med særlig adresse til Kronprinsesse
Marie. Slutningsafsnittet lyder:
Thi skiøndt jeg Øjet sielden væder,
skiøndt sielden jeg er glad i Hu
i Sang jeg leer, i Sang jeg græder,
som om jeg var et Barn endnu —
Uskyldighed! det skyldes dig;
• thi huld din Aand omsvæver mig —
din Aand, mit Fødeland! som smiler
trods fjenders vold og fjenders svig
omlynt af Skjæbnens Tordenkiler,
en venlig Fredens Engel lig,
og trykker med Erindrings Lyst
hver Haabets Spire til sit Bryst! —
Den Aand, der blid som Frelsens Moder,
med Sværdet i den hvide Barm,
sit Dans, og Nors og Anguls Poder
højt hæver i Marias Arm —
den Aand som hendes Ynde lig,
i Danmarks Sprog udtaler sig!
Selv syg jeg føler, at den rører
usynlig Harpen i mit Bryst;
den aner, fatter, seer og hører
min skiulte Qval og skiulte Lyst;
den skiænker Trøst, og Taal og Mod —
og giør min Afskedstime god.
Man vil her skimte en lignende grundtanke som i Agnete fra
Holmegaard. Fædrelandets ånd fremstilles som en moder og sammenlignes
med eller personificeres i Kronprinsesse Marie. Denne
hyldest indledes med anråbelse af uskyldigheden og slutter med
tanken om døden. Dog er dette afsnit af digtet noget uklart, så
det snarere er Agnete fra Holmegaard, der kaster lys over dette,
end omvendt.
Det har ikke været meningen at fremstille Baggesens forhold
til Sophie 0. som uerotisk. Digtene i Heideblumen og Nyeste blandede
Digte taler for tydelig et sprog dertil. Det der har skullet