You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
164 N. G. NIELSEN<br />
det står. De to begyndelseslinier virker næsten som en parodi i<br />
forbindelse med den følgende scene, hvor Agnete uden skellig grund<br />
forlader ægtemanden og lader sig bortføre af en anden. Verset<br />
burde efter indholdet stå sidst i digtet som en gravskrift over Agnete).<br />
Agnetes sind slides i stykker, mellem de to magter, fædrelandet og<br />
det fremmede. Det fremmede (hos Baggesen udlandet, i snævrere<br />
forstand Paris) repræsenteres af havmanden. Som talsmand for de<br />
følelser, der binder til hjemlandet, står moderen. Under hendes<br />
skikkelse skjuler der sig dog, som vi skal se, noget mere end en<br />
personifikation alene af Danmark.<br />
Det viser sig i digtets slutning, at moderen har været et genfærd.<br />
Dette er Baggesens egen tildigtning. Kimen til genfærdsscenen<br />
findes allerede i Beideblumen i et vers af digtet Aus der<br />
Ferne. Strofen lyder:<br />
Bist du todt, du Engel meines Himmels!<br />
dann aus deinem Grab' erscheine mir!<br />
und dein Schatten rufe mich von hier<br />
dass ich, satt des irdischen Gewimmels,<br />
sterb', und eile hin zu dir.<br />
Da digtet er rettet til Sophie Ørsted, ledes tanken uvilkårligt<br />
hen på, at hun også skulde være identisk med genfærdet i Agnete<br />
fra Holmegaard. At fremstille Sophie 0. i en moders skikkelse var<br />
i og for sig naturligt nok, da det moderlige efter, hvad der tidligere<br />
er fremhævet, var en væsentlig side af hendes væsen. Det skal<br />
dernæst vises, hvorledes Baggesen kan være kommen på den tanke<br />
at forestille sig hende som et genfærd.<br />
Trods indtrængende opfordringer til at blive her i landet, da<br />
han var her i 1806—07 (man foreslog endog Frederik d. 6. at holde<br />
ham tilbage ved en kongelig resolution), synes Baggesen at have<br />
været fast i sin beslutning om at drage bort igien. Opfyldt af søde<br />
erindringer om samværet med Sophie 0. rejste han over Holland<br />
til Paris. Han havde kun opholdt sig nogle uger her, da budskabet<br />
om Københavns bombardement kom. Denne efterretning traf Baggesen<br />
som en lynstråle. Angsten for hans pårørendes skæbne fyldte<br />
ham med fortvivlelse. Selv om ufuldstændige efterretninger gav<br />
„hans Fantasi frit Spillerum til at udmale sig Ulykken endnu større<br />
end den var" (Aug. Baggesens biografi), var Baggesens ængstelse<br />
ingenlunde ugrundet. Herhjemme i København eksploderede en
Change language