You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
AGNETE FRA HOLMEGAARD 163<br />
for de vigtigste („sønner"). At Sophie Ørsted har dømt anderledes<br />
og har kaldt de tyske værker for trolde (sml. v. 22—23, „og glem<br />
de to smaa Trolde — for dine ægte smaa!"), er rimeligt; men at<br />
hun har brugt dette udtryk om Baggesens børn i Paris, er derimod<br />
usandsynligt.<br />
Agnete giver ikke efter for moderens bønner til hende om at<br />
blive hjemme. Hun går ind i kirken, „og alle de små billeder, de<br />
vendte sig omkring". I visen og dens varianter er det i reglen,<br />
når havmanden træder ind, at billederne vender sig. Når Baggesen<br />
har benyttet en anden tradition, har han muligvis også villet lægge<br />
noget symbolsk deri og kan have tænkt på den kølige modtagelse<br />
han fik hos tidligere velyndere som Hertugen af Augustenborg og<br />
Schimmelmanns. Digteren går nemlig videre for egen regning og<br />
lader selve alterbilledet vende sig omkring. Er det urimeligt at<br />
opfatte dette som en knæbøjning for Øhlenschlågers digterglorie<br />
og en hentydning til Øhlenschlågers afvisende svar på Baggesens<br />
rimbrev?<br />
Man vil måske opponere mod disse udlægninger og hævde, at<br />
den allegoriserende stil ellers ikke er almindelig hos Baggesen. Dette<br />
kan være rigtigt. Men bør man hos den forfatter, der senere skrev<br />
Det store Sindbillede, være så forbavset over at træffe tilløb til denne<br />
stil andetsteds? Det må desuden fremhæves, at det at allegorisere,<br />
der mest føles som noget kunstigt og stift, har en naturlig oprindelse.<br />
De der har oplevet bevægede øjeblikke, hvor sindet svævede<br />
i angst og spænding, (således som Baggesen på det tidspunkt, da<br />
digtet blev til) vil have erfaret, hvorledes man søger at presse bestemte<br />
betydninger ind i alt hvad opmærksomheden fæster sig ved.<br />
Inden vi forlader temaet Agnete—Baggesen, vil vi kaste et<br />
blik på begyndelsesverset.<br />
Agnete var uskyldig hun aldrig havde Roe —<br />
var elsket, var troe; aldrig Roe —<br />
men stedse var hun eensom, hun frydede vel andre<br />
men aldrig var hun fro.<br />
Dette vers forstås almindeligvis som en karakteristik af Sophie<br />
Ørsted (Sml. Ni c. Bøgh: Fra Øhlenschlågers Kreds s. 86). Er det<br />
mon rigtigt? Vort kendskab til Sophie 0. er for sparsomt til, at<br />
vi kan foretage nogen indgående identificering af billedet. Derimod<br />
passer karakteristikken på Baggesen, i særdeleshed omkvædets: aldrig<br />
Roe. (Verset passer for øvrigt dårligt ind på den plads, hvor<br />
11*