Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
162 N. C. NIELSEN<br />
I de enkelte afsnits størrelsesforhold er der nogen forskel mellem<br />
folkevisen og Baggesens gendigtning. I folkevisen og dens<br />
varianter omfatter frieriet 3 vers, bortførelsen og opholdet i havet<br />
4—8 vers, besøget i hjemmet resten af versene. Det sidste afsnit<br />
er ubetinget det største. Der er en dramatisk stigning henimod<br />
det sidste optrin, der tillige ved længden angives som det vigtigste.<br />
Også hos Baggesen er det sidste afsnit det udførligste, nemlig 14 vers.<br />
Opholdet i havet har 6 vers. Begyndelsesoptrinet er derimod vokset<br />
til 10 vers (v. 2— 11), en udvidelse, der til dels skyldes, at opramsningen<br />
af havmandens gaver hos Baggesen er flyttet til begyndelsesafsnittet;<br />
der spiller dog også her et andet motiv ind, som<br />
senere skal berøres.<br />
Ved en gennemgang af indholdet vil vi nu søge at godtgøre, at<br />
Agnete = Baggesen, havmanden = det fremmede, udlandet (hvilket<br />
for øvrigt er en direkte følge af det første punkt), og at moderen<br />
= Sophie 0.+ Danmark (Danmark i Sophie Ø.s skikkelse).<br />
Agnete er et hjemløshedens (eller rodløshedens) symbol. Det,<br />
der lokker hende til at forlade hjemmet, er både i folkevisen og<br />
hos Baggesen egentlig ikke kærlighed, men udve, (Folkevisen: „Når<br />
blot du vil føre mig til Havsens Bund". Baggesen; „Jeg vil tilhøre<br />
dig — hvis ned i Havets Afgrund — du med vil tage mig"). Baggesen,<br />
der har gjort båndet til hjemmet stærkere ved at lade Agnete<br />
være gift, lader derfor havmanden friste hende ved at appellere til<br />
hendes forfængelighed med smykker (derfor er afsnittet med gaverne<br />
rykket frem i digtet). En lignende fristelse lokkede Baggesen bort<br />
fra hjemmet i året 1800, nemlig håbet om udenlandsk berømmelse.—<br />
Scenen med kirkegården og kirken, mødet med moderen, dennes<br />
spørgsmål og Agnetes forklaring findes også i folkevisen. Men medens<br />
det der er havmanden, der appellerer til Agnetes pligtfølelse<br />
over for de forladte børn i havet, er det hos Baggesen Agnetes<br />
moder, der anvender disse argumenter til fordel for datterens børn<br />
hjemmet.<br />
Der er i Agnete fra Holmegaard tale om to hold børn. Dette<br />
kunde nok svare til Baggesens egne forhold. En søn af første ægteskab<br />
blev sat i pension her i København, medens børnene af andet<br />
ægteskab levede hos deres moder i Paris. Baggesens børn af første<br />
ægteskab var imidlertid sønner. At det her er ændret til døtre,<br />
bliver forståeligt, når de to kuld børn tages .i overført betydning<br />
som Baggesens to rækker værker, af hvilke han selv anså de tyske
Change language