Danske Studier. 1930

158
N. C. NIELSEN
muligt alle visens enkeltheder inddrages deri. Først må dog digtets
forudsætninger i korthed gennemgås.
Baggesen forlod i året 1800 Danmark — dels af gammel rejseuro,
dels på grund af sin anden hustrus misfornøjelse med opholdet
her i landet. Sikkert i ikke ringere grad tilskyndedes han også af
sin digterforfængelighed, der forespejlede ham muligheden af at nå
større digterry i det fremmede. Det var i den anledning, han ved
afskedsfesten testamenterede Øhlenschlåger sin danske lyre. I udlandet
led han dog snart af hjemve. Han var allerede tilbage i
Danmark på besøg i 1802. Han aflagde et nyt besøg 1806, og da
var det, han traf Sophie 0. og indledede et bekendtskab, der skulde
få så stor betydning for dem begge. Baggesen var dengang i begyndelsen
af 40rne, Sophie Ørsted 24 år.
Den store retslærde Anders Sandøe Ørsteds hustru, der var
Øhlenschlågers søster, synes at have været en sammensat natur,
en interessant blanding af noget jævnt borgerligt og noget åndeligt
fornemt. »Russisk grevinde og opvartningspige på Bellevue" har
hun ved lejlighed betegnet yderpunkterne i sit væsen. Foruden sine
øvrige egenskaber har Sophie Ørsted — hvad der her lægges vægt
på — tillige været en moderlig natur. Dette fremgår allerede af,
at hun i valget mellem de to brødre Ørsted, foretrak den mest
kejtede af dem, Anders Sandøe, som hun næsten måtte passe som
et barn. Denne antagelse bestyrkedes yderligere ved hendes fortrolige
venskab med filosoffen Sibbern, ligeledes en upraktisk og
ubehjælpsom natur. At disse to generte, hjertensgode mennesker
følte sig så tiltrukket af Sophie 0. viser, at der har været noget
tillidsvækkende og moderligt hos hende. I et rimbrev (Arentzen:
Baggesen og Øhlenschlåger III 42) tiltaler Øhlenschlåger hende da
også: „Søde søster, lille mor". Således har hun optrådt overfor
sine jævnaldrende. Herom vidner bl. a. forholdet til barndomsvennen
Bernt Winkler. Det lykkedes aldrig denne under sin senere
forelskelse at vække hendes erotiske følelser. Ud fra sit livslange
kendskab til hende tror han derfor heller ikke på, at hun skulde
være gået for langt i forholdet til Baggesen. I det barnløse ægteskab
med Ørsted har denne moderfølelse næppe fundet sin udløsning,
heller ikke da hun havde fået en ung pige i huset som en
slags plejebarn.
At Sophie Ørsted skulde være en erotisk natur, foreligger der