You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
156 MARIUS KRISTENSEN: EN OPKALDELSESSKIK PÅ SV. OG BORNH. RUNESTENE<br />
Men hermed er sagen ikke til ende. Navnevariationen påviste<br />
Gustav Storm fra folkevandringstiden i sit foredrag ved filologmødet<br />
i København 1892 (trykt i Arkiv f. nord. fllol. IX). Birger Nerman<br />
har påvist variationsregelen i Ynglinge-slægten, hvor den skal høre<br />
op, da ætten flytter til Vårmland i slutningen af det 7. årh. Finnur<br />
J6nsson (Aarb. f. nord. Oldk. 1926 s. 216 og 226) viser, at den lever<br />
„langt ned i tiden, til henimod hedenskabets slutning (i 10. årh.)"<br />
og giver en række slående eksempler. Den foranstående redegørelse<br />
g6r det klart, at variationsregelen i Sverige (med Gotland) og på<br />
Bornholm lever et godt stykke efter år 1000, enten det nu er<br />
sådan, at disse egne har været mere konservative end Norge, Island<br />
(og det øvrige Danmark?), eller forskellen skyldes, at Finnur<br />
Jénsson ikke har strakt sin undersøgelse op i kristen tid. Den<br />
forening af gennemført grundighed indenfor det afslukne område<br />
og lige så gennemført undladen at tage hensyn til, hvad der ligger<br />
uden for det, som er ejendommelig for Finnur Jonsson, g6r,- at man<br />
ikke er sikker på, hvilken af delene, man skal tro. En stikprøve<br />
i Landnåmabok tyder dog på, at skikken virkelig dør ud på Island<br />
ved år 1000, medens den i de to første slægtled efter landnamet<br />
endnu er meget kendelig; et par eksempler tyder på, at den har<br />
holdt sig noget længere ved kvindenavne end ved mandsnavne<br />
(Pordis-Vigdis og Snælaug-Geirlaug i henholdsvis 5. og 8. led efter<br />
landnamsmand), men bevisende er disse eksempler ikke. I modsætning<br />
dertil tager den egentlige opkaldelse tydeligt til i de senere<br />
slægtled, selv om den allerede er i brug for landnamstiden. Vi kan<br />
mærke os en række som FTeybjqrn-Aubbjqrn-Arlnbjorn-Ampru5r-Arin6Jorw,<br />
hvor landnamstiden falder ved tredje led, eller<br />
Alt'r - F rey vid r-J? o rviår — Oddr rakki-P6ror, PormoSr (brødre,<br />
landnamsmænd) — Gudlaugr- Gudleifr, Porfinnr (brødre) — Gudlaugr,<br />
som er ret typiske eksempler på, hvorledes variationsregelen<br />
afløses af den rene opkaldelse.<br />
Om forholdet i Danmark (undtagen Bornholm) har været det<br />
samme, er det på grund af mangel på stof umuligt at sige. Kongehusets<br />
navne tyder dog i den retning. Vi får da nogen sandsynlighed<br />
for, at den svensk-bornholmske navneskik i det 11. århundrede<br />
er et lævn fra ældre tid — et af de træk, som knytter Bornholms<br />
runestene til de svenske i modsætning til de fasllandsskånske.
Change language