26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

156 MARIUS KRISTENSEN: EN OPKALDELSESSKIK PÅ SV. OG BORNH. RUNESTENE<br />

Men hermed er sagen ikke til ende. Navnevariationen påviste<br />

Gustav Storm fra folkevandringstiden i sit foredrag ved filologmødet<br />

i København 1892 (trykt i Arkiv f. nord. fllol. IX). Birger Nerman<br />

har påvist variationsregelen i Ynglinge-slægten, hvor den skal høre<br />

op, da ætten flytter til Vårmland i slutningen af det 7. årh. Finnur<br />

J6nsson (Aarb. f. nord. Oldk. 1926 s. 216 og 226) viser, at den lever<br />

„langt ned i tiden, til henimod hedenskabets slutning (i 10. årh.)"<br />

og giver en række slående eksempler. Den foranstående redegørelse<br />

g6r det klart, at variationsregelen i Sverige (med Gotland) og på<br />

Bornholm lever et godt stykke efter år 1000, enten det nu er<br />

sådan, at disse egne har været mere konservative end Norge, Island<br />

(og det øvrige Danmark?), eller forskellen skyldes, at Finnur<br />

Jénsson ikke har strakt sin undersøgelse op i kristen tid. Den<br />

forening af gennemført grundighed indenfor det afslukne område<br />

og lige så gennemført undladen at tage hensyn til, hvad der ligger<br />

uden for det, som er ejendommelig for Finnur Jonsson, g6r,- at man<br />

ikke er sikker på, hvilken af delene, man skal tro. En stikprøve<br />

i Landnåmabok tyder dog på, at skikken virkelig dør ud på Island<br />

ved år 1000, medens den i de to første slægtled efter landnamet<br />

endnu er meget kendelig; et par eksempler tyder på, at den har<br />

holdt sig noget længere ved kvindenavne end ved mandsnavne<br />

(Pordis-Vigdis og Snælaug-Geirlaug i henholdsvis 5. og 8. led efter<br />

landnamsmand), men bevisende er disse eksempler ikke. I modsætning<br />

dertil tager den egentlige opkaldelse tydeligt til i de senere<br />

slægtled, selv om den allerede er i brug for landnamstiden. Vi kan<br />

mærke os en række som FTeybjqrn-Aubbjqrn-Arlnbjorn-Ampru5r-Arin6Jorw,<br />

hvor landnamstiden falder ved tredje led, eller<br />

Alt'r - F rey vid r-J? o rviår — Oddr rakki-P6ror, PormoSr (brødre,<br />

landnamsmænd) — Gudlaugr- Gudleifr, Porfinnr (brødre) — Gudlaugr,<br />

som er ret typiske eksempler på, hvorledes variationsregelen<br />

afløses af den rene opkaldelse.<br />

Om forholdet i Danmark (undtagen Bornholm) har været det<br />

samme, er det på grund af mangel på stof umuligt at sige. Kongehusets<br />

navne tyder dog i den retning. Vi får da nogen sandsynlighed<br />

for, at den svensk-bornholmske navneskik i det 11. århundrede<br />

er et lævn fra ældre tid — et af de træk, som knytter Bornholms<br />

runestene til de svenske i modsætning til de fasllandsskånske.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!