Danske Studier. 1930

LIDT OM DRØMMEBØGER 147
— Jeg selv har paa første Side ladet se, at jeg forstaar at skrive
en Drømmetavle saa god som Nogen, og for at Ingen skal troe, at det
gaar til med Hexeri, vil jeg aabenbare hele Hemmeligheden; jeg tænkte
mig først et Ord, der begyndte med A., B. eller C, og greb dertil et
Tal ud af Luften, og saaledes blev Drømmetavlen færdig; det vil derfor
intet skade den, om man omsætter alle Tallene, og til Caffe sætter Nr. 2,
men til Cadet Nr. 77, Tavlen bliver derfor lige god til sit Brug, men
dens Brug er at lære Enhver, at lade Drømme være Drømme og Lotteri
Lotteri. —
Om den i samme Hefte omtalte Skræddersvend, der aldrig
tabte i Lotteriet, fortæller Forfatteren, at samme Skræddersvend
engang havde faaet fat i „Fuldstændig og til alle Tider probat
befunden Drømmebog til Nytte for dem, der ville vinde i Tallotteriet.
Af det Italienske. P.W. Tribler." Han foreslaar sin Kone, at de
skal prøve deres Lykke, og giver derefter hver Uge sin Kone 2 Mark
til at sætte i Lotteriet. Han drømmer og de spiller efter Bogens
Udtydninger; men Uge gaar efter Uge, og hver Gang Skrædderen
spørger Konen, om de har vundet, faar han et benægtende Svar.
Omsider mister han Taalmodigheden og siger til hende: „Jeg tror,
jeg til sidst maa forsømme Arbejdet om Dagen, thi det meget
Drømmeri om Natten udmatter mig. Mester sagde forleden til mig,
at han troede, jeg drømte om Dagen med, og at jeg herefter selv
maatte lægge Traaden til, thi de hvide Buxer jeg sidst syede til
Sergeanten sprang under Mønstringen. Næste Tirsdag vil jeg vinde
i Tallotteriet eller jeg holder op at drømme!" — Næste Onsdag
Morgen lagde Konen foran ham 40 blanke Dalere; men da Skrædderen
raabte: „Leve Drømmebogen og Lotteriet!", oplyste hun:
„For de 8 Mark, Du gav mig hver Maaned, har jeg købt Uld,
spundet det og solgt Garnet til Traadhandleren herligeoverfor".
Skrædderen blev forundret, men gik stille til sit Arbejde; da han
kom hjem kyssede han sin Kone, og da han gik i Seng tændte
han sin Pibe ved Titelbladet af „den altid probat befundne
Drømmebog".
Forfatteren C. A. Thyregod giver i en lille Afhandling om Tallotteriet
1 en fornøjelig Skildring af dette og omtaler deri ogsaa
Drømmenes Indflydelse paa Valget af Numre, og skriver bl. a.:
— Det ansaas for bedst at drømme Tallene, og det kunde ske paa
mere eller mindre heldige Maader, hvilket adskillige af Datidens Drømmebøger
gav Oplysning om.
1 Musæum II. Halvbind 1891. S. 59—64.
10*