Danske Studier. 1930

142
I. LUND MADSEN
den Drømmende tilbage til Virkeligheden; men langt sandsynligere
er det, at Udtydningen i dette Tilfælde som i saa mange andre
lignende, ikke er at betragte som en direkte Udtydning af Drømmen,
men mere af dens Genstand, og derfor skal være en Art Trøst og
moralsk Pegepind til den Drømmende, der i dette Tilfælde har drømt
om Rigdom, men ved sin Opvaagnen, naar han blader i sin Drømmebog,
faar den almene Sandhed stukket ud, at Rigdom ikke altid
er Lykke; men lige saa ofte „Sorg og Nød" og „Sorg og Bekymring",
en trøstende Tankegang, der paa mangfoldige Maader gaar igen paa
mange Omraader indenfor Folkedigtningen, der jo for en stor Del
var det mindre bemidlede Folks Ejendom, og derfor ret ofte prædiker
Fattigdommens eller i alle Tilfælde Middelstandens Forhold,
som vel saa attraaværdige som Rigmandens, saaledes f. Eks. i en
Mængde Ordsprog 1 .
Undersøger man Udtydningen af de forskellige Drømme nøjere,
saa træffer man her de samme overtroiske Meninger som i de
øvrige Afskygninger af Folketroen, som f. Eks. naar det gælder
Drømme om Dyr.
Nogle enkelte Eksempler tjener til Belysning heraf:
Edderkoppen: — Endnu i vore Dage anses Edderkoppen for
et lykkebringende Dyr, og tiltrods for den Uhygge, de fleste vist
inderst inde føler for det langbenede Insekt, er det vist forholdsvis
faa, der har Mod til at slaa en saadan ihjel, saa megen Rest af
gammel Tids Overtro om, at „saa dræber man Lykken" findes der,
bevidst eller ubevidst, endnu i mange Folks Tanker. Det er da
ogsaa den samme Overtro, der spores i Udtydingen af Drømme om
Edderkoppen, saaledes fortæller R. at, drømmer man, at man dræber
et saadant Dyr, betyder det Ulykke, hvorimod blot at se det,
udlægges som Varsel om Lykke, (R. og S.) Rigdom, (J.), Du bliver
meget rig, (P.), lykkelige Forhold (V.) lykkelig at blive, og den rimede
M. siger „Edderkopper — Ulykken stopper" og „Drøm om
Edderkop — tyder paa Lykkens Top".
Svin: — Ligesom Edderkoppen er Svinet i Folketroen Lykkens
Symbol, har man rigtigt Held med sig, er man „svineheldig",
1 Mau, II. S. 178. — Rigdom har Sorg og Armod har Tryghed. — Rigdom
haver Omhu og Sorg, Armod er tryg. — Rigdom har Sorg og Uro, Armod har
Tryghed og Ro. — Hvo Rigdom ej trænger for meget, har des større Ro. —
Megen Rigdom, mange Sorger. — Rigdom har sin Plage. — Jo mere Rigdom,
desto større Bekymring.