Danske Studier. 1930

LIDT OM DRØMMEBØGER 141
— Den foreliggende Drømmebog har jeg saa flidsomt, som det var
mig muligt udarbejdet efter de bedste Kildeskrifter, — takket være det
martellske Stipendium for Kunst og Understøttelse fra Ny-Carlsbergfonden
til Videnskabens rette Brug, hvorved jeg blev sat i Stand til at besøge
de store Biblioteker i Paris, London, Salzburg og Løgumkloster. Jeg har
ikke mindst gransket de Brudstykker, der fandtes af Teglsten fra det
ældgamle Bibliotek i Ninive, samt Vattiers Araber (l'oneiroerite muselmane)
Paris 1664, og Klippemors fundne Bog, som kom til Syne, da Dronningestolen
paa Møens Klint styrtede i Havet, Julenat 1868. —
Det vilde ligge nær at antage, at en Gennemgang af de i den
bevarede Drømmebogslitteratur optegnede Drømmetydninger i mange
Henseender vilde være i Stand til at kaste et Strejflys over tidligere
Tiders Overtro; men gaar man Udtydningerne igennem med et
saadant Formaal for Øje, bliver man i nogen Grad skuffet. For
det første er de ældste bevarede Drømmebøger fremkommet i en
Tid, hvor Overtroen allerede var noget paa retur; men den væsentligste
Grund til det ret negative Resultat, er den, at der ganske
vist eksisterer et Utal af Drømmebøger og mange af dem i „ny og
forbedrede" Udgaver; men undersøger man dem nøjere, vil man
hurtigt opdage, at det i Hovedsagen drejer sig om de samme to,
tre Stykker, der blot med faa — eller lige saa ofte slet ingen —
Ændringer gaar igen. Da Litteraturen saaledes ret beset indskrænker
sig til et Par smaa 16—32-sidede Smaahefter (ganske
vist i mange forskellige Skikkelser) vil man forstaa, at Udbyttet
ved Gennemgang af disse bliver ret magert.
Men enkelte Grundtræk for Drømmetydningen kan dog udledes,
og noget af det første, der falder i Øjnene, er den Kendsgerning,
at Drømme om ulykkelige og uhyggelige Begreber og Begivenheder
i Reglen udlægges som lykkelige Varsler, og omvendt.
Det er som om Drømmetyderen har villet mildne Indtrykket af
Drømmens Uhygge ved en forsonende Udtydning, og omvendt
sørge for, at den Drømmende fra Drømmens Fantasiverden atter
fik fast Grund under Fødderne.
Der er dog sikkert yderligere en anden Grund til dette Forhold,
hvilket bedst belyses ved et Eksempel. Naar en Drøm om
Rigdom i fuld Overensstemmelse med det anførte Princip udtydes
som „Sorger og Nød" (H. L. og O.), „Bekymring og Sorg" (E.) og
i O., der for en stor Del er paa Rim „Rigdom at eje, Ulykkens
Veje", saa er det muligt, at det som før bemærket er for at faa