Danske Studier. 1930

LIDT OM DRØMMEBØGER 139
Den Fortale, hvoraf ovenanførte Brudstykker er taget, gaar i
forkortet eller lidt ændret Skikkelse igen i flere af de følgende
Drømmebøger, hvor den ene Udgave som i saa megen anden Almuelitteratur
kun er et Plagiat af de forudgaaende, trods de forskellige
pralende Titler, det gjaldt jo om, at Læseren, enten ved
at man bibeholdt Titelbladet, fik Indtrykket af, at det var en god
gammel Bekendt, han mødte, eller at man ved en ny og prangende
Titel animerede ham til at stifte Bekendtskab med dette „nye"
vidunderlige Skrift, selv om det nye indskrænkede sig til Titelbladet.
— For at bibringe Læseren Indtrykket af, at Drømmebogen
lige var udkommet, benytter Forlæggeren i mange Tilfælde,
det fra de øvrige Folkebøger og Gadeviserne kendte Fif med at
udelade Aarstal og i Stedet lade Udgaven fremtræde som „Trykt i
dette Aar".
En senere Drømmebog (O.), der i et Utal af Oplag har set Dagens
Lys, og som endnu den Dag i Dag er tilfals i den Strandbergske
Papir- og Boghandel i Holmensgade, forsøger i sin Indledning at
gaa mere „videnskabeligt" til Værks ved Forklaringen af Drømmetydningens
Problemer. — Selv om Overtroen ved dens første Fremkomst
vel endnu havde et godt Tag i Folk, hvad den vel forøvrigt,
trods den enkeltes bestemte Benægtelse, har endnu i vore Dage, saa
var man dog kommet ind i de Tider, hvor Trangen til nøjagtigere
Viden om Tilværelsens Fænomener gjorde sig gældende, og for at
imødekomme denne Trang skriver Udgiveren: (Muligt Jul. Strandberg
selv.)
At nu Drømme kunne have en vis Betydning, vil ikke kunne bestrides,
og hvem der vilde studere Drømme, deres Aarsager og Virkninger,
samt vedkommende Drømmes Karakter, vilde kunne tyde Drømme uden
nogen overnaturlig Hjælp. Jeg skal forklare dette.
Ved fuldkommen Sjæl- og Legemssundhed drømmer Mennesket ikke.
Kun under Indflydelse af en svag eller overlæsset Mave faar man Drømme,
og disse ere saaledes allerede i sig selv Begyndelsen til en Udtydning,
thi den, der ikke er sund, er forskellige andre Indtryk underkastet, end
den Raske, og kan derved let faa Overraskelser. Naar f. Eks. et Menneske
fortæller mig, at han har drømt, at han spiste meget fede Sager, saa
veed jeg, at hans Fordøjelse er angreben, han vil let miste sin Appetit,
blive gnaven og hidsig, og trætte med hvem han kommer i Berørelse
med. Udtydningen ligger nær: „Gilde at være til, forstyrret Lykke".
Det vil nok saa temmelig slaa til.
Med de glædelige Udtydninger forholder det sig saaledes: „Kavalleri
at se, et kjært Ønskes Opfyldelse", Alene Glæden over den gode Ud-