Danske Studier. 1930

138 I. LUND MADSEN
Finnerne havde jo fra gammel Tid Ord for at være kendt med
Trolddomskunster, og en Finne maatte for den driftige Forlægger
af et saadant Hefte være velegnet at anføre som Kilde til de deri
indeholdte Drømmetydninger.
Ellers er det de mest forskellige virkelige eller opdigtede Personer,
der tjener som Lokkemad paa Titelbladet, Tyge Brahe maa
ofte holde for, ligeledes Nostradamus og den franske Madame Lenormand,
og vel sagtens som en Levning fra Hekseovertroens Tid,
fremtræder Titelbladet ofte prydet med et eller andet ældgammelt,
furet Kællingefjæs, og med Angivelse af, at Drømmebogen skyldes
et saadant gammelt Skabillikenhoved, som f. Eks. gamle Moer Gunild,
Ane Blytækkers o. s. fr.
Hvad de ældste Udgaver angaar, da er de som Regel forsynet
med en Slags Indledning om Drømmes Natur og Væsen, men da
det navnlig er Fortalen fra B., der har afgivet Mønster for en Del
af de øvrige, skal her anføres et Par Uddrag af samme:
Hvo som vil mærke, hvad Drømme betyde, og hveden de komme,
han skal vide, at Drømme skee af trende Aarsager.
De første Drømme komme, naar et Menneske har faaet lagt sig at
sove og hvile sig, da opereres de Ting i Maven, som han har annammet,
saa at den Damp stiger op i Menneskets Hoved og forhindrer Fornuften,
at den ikke kan være saa fuldkommen, som den burde. Hvad et Menneske
da synes at se, det skal man ikke give Agt paa, thi det fører
ingen Bemærkelse med sig.
For det andet komme Drømme, naar Opereringen i Maven har
meget sagtnet sig, da Blodet løber ud af Ledemodene og tager sig Kraft
af Hjertet. Den samme Søvn er den første, som et Menneske haver, og
er nogen Stund for Midnat, synderlig om han haver lagt sig til rette Tid.
For det tredie kommer Drømme naar Blodet har sat sig i sit Sted
og efter Naturen skiftet sig til Kiød og Marv, og et Menneske da haver
ladet sit Vand, og sover saa til igjen, da er Menneskets Natur ganske
fuldkommen, og Alt, hvad i Livet skal vederfares, giver Aanden Hiertet
tilkiende med Lidelser, at et Menneske kan betænke sig, naar han vaagner
og skikke sig derefter.
De Forestillinger, som forekomme Mennesket i Drømme, kan nok,
skjøndt med Møie forklares. Man maa nøje undersøge den udvortes Beskaffenhed,
der er dels hos Mennesket, deels hos det Forestilte. Udvortes
Omstændigheder, deels af Stedet, man er paa, deels af den Stand,
man selv er i, kan og herudi giøre meget. Alligevel, alt dette uagtet,
raader jeg dog, enhver ej at slaae ganske sin Lid til, at han har truffet
den rette Mening, eller at det, han udtyder, skal hænde ham, men overlade
det til Gud.