Danske Studier. 1930

130 J. S. MØLLER
de Ord: „Ey Madame! til Lykke. I parerer min Troe som en
Maybrud". 1
9. Pinseboder, Danseringe og Dansehøje. En stor Plet
af vort Land, hele Vestjylland fra Limfjorden til ned mod Ribe,
og mod Øst saa langt Lyngen har naaet, har hidtil ikke været omtalt.
Og man har jo haft gode Grunde for ikke at have kunnet
føre Maj i By, thi Løvskove fandtes overhovedet ikke og næppe
nok lidt Popler og Piletræer paa Havedigerne — nu er dette jo
helt anderledes. Men har man desuagtet ikke søgt at feste ved
Sommerens Begyndelse som i Landets andre Egne, selvom Maaden
maatte blive anderledes? Jo, utvivlsomt, men det er først nu, at K aj
Uldall ved en grundlæggende Undersøgelse har kunnet dokumentere
dette, og i det følgende henholder jeg mig til denne Afhandling. 2
Paa skovløse Egne i Jylland, især i Hedeegnene, kan træffes
smaa, runde eller rektangulære Anlæg, der er dannede ved at en
smal Grøft med lodrette Sider var lagt omkring en Plads af det
naturlige Terræns Højde; kun paa den ene Side er der en „Indgang"
til Midterpladsen, hvis Tværmaal er mindre end 1 Meter. Af
Traditionen fremgaar, at her samledes Hyrdedrengene og holdt
Pinsegilde. Midterpladsen gjorde det ud for Bord, og Grøftens
yderste Kant, der var højere, da Jorden her var lagt op, gjorde
det ud for Bænk; og rundt om Grøften stak man grønne Grene
ned i Jorden, saa der dannedes en Løvhytte, 8 til Værn
mod Blæsten bl. a. Pigerne kom med Blomster og anbragte dem
i Grenene. Her spiste de saa af de Mad- og Drikkevarer, som de
havde tigget sammen i Forvejen. Det var ved Festen i en saadan
Pinsebod, i Utoft i Grindsted Sogn (S. 129), at en Pinsebrudgom og
en Pinsebrud blev viede. Efter Maaltidet dansede de saa paa den
jevne Mark ved Siden af. De kaldes ogsaa „Gildeshuse". Alle
Vegne henlagdes Festen til Pinsen, og de synes at have været
kendt i hele Nørrejyllands skovløse Egne.
En anden Form, Danseringe, er utvivlsomt almindelige Dansepladser
og træffes ligeledes i Jyllands skovløse Egne, ofte ude paa
den vildene Hede. Paa en passende Plads afskrælledes den. lynggroede
Overflade, og den saaledes jevnede Plads omgaves med et
1 Barselstuen II Akt. 8. Scene. s Kaj Uldall: Dansehøj, Pinsebod og Gildesvold.
Fortid og Nutid, 1930. 8. Bind, S. 131 fif. s Efter Kalkars Ordbog har
man haft Benævnelsen „Majhytte" for Løvhytte, Lysthus.