Danske Studier. 1930

SOMMER I BY I DANMARK 129
Det er derfor muligt, at denne Majkonge intet har med Majgreveskikken
at gøre eller med Majfesten iøvrigt.
I Himmerland fandtes i Optoget baade „ Sommeren" og »Vinteren".
Muligt har ogsaa disse her oprindelig været knyttet til
Fastelavnsfesten; de kendes ogsaa fra Guds Legems Gildes Skraa
i Aalborg § 22. 1 Paa Als var i 1909 Skikken Midsommerdag knyttet
til Fastelavnsskikken at stikke til Ringen med Udnævnelse af
en Kejser og Konge. 2
c. Pinsebryllup. Feilberg fortæller fra Ribeegnen og en Del
af Vestslesvig, at Børnene mødtes 1. Pinsedag og valgte et Par, der
pyntedes som Brud og Brudgom, hun med en Krone af Blomster
og Baand, ligesom de andre pyntedes med Blomster. To Smaapiger
gik saa foran som Brudepiger, og efter Brudeparret, der holdt
hinanden i Haanden, fulgte to smaa Brudekoner og derefter det
lange Følge. I Spidsen red to Drenge paa Kæpheste — som Brudesvende.
De drog saa rundt fra Gaard til Gaard og samlede ind:
Fødevarer og Penge. Tilsidst holdt de Gilde. 8 De voksne Piger
drog sammesteds 2. Pinsedag til Skoven og flettede 2 Brudekranse,
der lignede Kroner. Paa Tilbagevejen mødte Karlene dem og sluttede
Kreds om forrige Aars „Pinsebrud", der saa greb den ene
Krans og dermed kronede den Karl, hun valgte til „Pinsebrudgom".
Saa sluttede Pigerne Kreds om Pinsebrudgommen, der
derpaa valgte sig den ny Pinsebrud ved at sætte den anden Krans
.paa en af de omkring ham dansende Pigers Hovede. Med Brudepiger
i Spidsen gik Brudepar og Brudefølge saa fil Majtræet, der
var rejst Pinselørdag Nat, og dansede omkring dette. 4
Skikken kendes ogsaa fra enkelte andre Steder i Jylland. I
Utoft (Grindsted Sogn) var der ved Pinsegildet baade en Pinsebrudgom
og en Pinsebrud, og de viedes af Deltagerne. 6 Og i Himmerland
var det alene Karlene, der, naar de red Sommer i By, foranstaltede
et Bryllup, idet en af de kønneste Karle pyntedes som
Brud med en Krone og andre som Brudepiger, men en Brudgom
omtales her ikke. Man sang saa Majvisen, hvor man kom frem. 6
Ogsaa fra Sønderjylland er Skikken kendt. 7
Holberg maa vel have kendt Skikken fra Sjælland; han lader
i hvert Fald en af de Besøgende spøgende hilse Barselkonen med
1 Jydske Saml. I, 236, jfr. Molbech, 534. a Danske Studier 1909, S. 155.
3 Feilberg: Bondeliv I, 307 f., jfr. Grundtvig: Gamle danske Minder III, 169.
4 Feilberg: Bondeliv I, 308. 6 JAT IV, 55, " Skgr. VI, 757. 'D.F.S.
Danske Studier 1930 9