26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

128 i. S. MØLLER<br />

01, Mjød og Brændevin. De to gik saa foran de andre tilbage til<br />

den Gaard, hvor Skafferen hørte hjemme, „Skaffergaarden", hvor<br />

Loen var pyntet med Grønt og Blomster, og her dansede de to<br />

saa første Dans. Næste Søndag stod Trommeslageren igen paa<br />

Pladsen og trommede sammen. De unge Karle og Piger drog saa<br />

med Trommeslageren og Majgreven i Spidsen til den Gaard, hvor<br />

Majinden hørte hjemme, og med hende gik man saa paany til Skaffergaarden,<br />

hvor Gildet fortsattes. 1<br />

Thiele fortæller, at Pigerne samledes i Kreds (som i Næstvedegnen),<br />

og saa blev Majgrevens Krans prøvet paa dem; den, hvem<br />

den passede, blev „Majinde". 2 Her skulde Kransen altsaa sidde paa<br />

Hovedet, nok det oprindelige.<br />

I Sydøstsjælland bar Majgreven i Toget korslagte Kranse,<br />

og de almindelige Deltagere medførte ogsaa Kranse; af dem blev<br />

den pæneste Blomsterkrans givet til Majinden, medens de øvrige<br />

blev givet til de Piger og Koner i Gaardene, som man indbød til<br />

Gildet. Majinden skulde danse der hele Tiden, og den, paa hvis<br />

Hovedet hun lagde sin Krans, maatte danse med hende og tilmed<br />

for Æren betale nogle Skilling til Gildets Omkostninger. 8<br />

Af Beretningerne fremgaar i det hele, at til Udpegningen af<br />

Majgreve og Majinde hørte altid Bekransning; hun har nok tidligere<br />

baaret sin paa Hovedet som en Brudekrans, og efter Pallådius<br />

kunde hun kun bære „sin Urtekrans om Sommeren" med<br />

Hæder og Ære, naar hun var en ren, sædelig Pige. 4<br />

I Væggerløse paa Falster og i Hyllinge (Voldborg H.) kaldtes<br />

Parret „Majkonge" og „Majdronning". 5 En Majkonge alene<br />

omtales ogsaa andre Steder fra, saaledes fra Odsherred, hvor det<br />

skulde være en, der havde øvet den største Bedrift — naar siges<br />

ikke, og han udpyntedes særlig. 6 Ogsaa fra Nordfyn er han omtalt.<br />

7 Endelig omtales en Majkonge enkelte Steder fra Jylland. I<br />

Himmerland var, som nævnt, den Karl Majkonge, der ved Ringridning<br />

Fastelavnsmandag blev Konge. 8 Andre Steder i Jylland har<br />

Ringridningen været henlagt til en senere Tid end Fastelavn, til<br />

Foraaret, og har derved kunnet smelte sammen med Majskikken.<br />

1 Franziska Carlsen: Noget om og fra Rønnebæk Sogn 1861, 59ff. P.Jensen,<br />

Snesere Sogn, 454ff. a Thiele: <strong>Danske</strong> Folkesagn 1818 S. 154f. • Dansk<br />

Folkeblad, l.Aarg. 1839, 151 f. 4 Visitalsbog, 89. Jfr. J. S. Møller: Fester og<br />

Højtider, I, 206 ff. B JAT IV, 320. DFS. 181. DFS. 1913 (Voldum, Galten H.).<br />

6 DFS 333 (v. Graner-Nielsen). ' Chr. Reimer; Nordfynsk Bondeliv, 441. 8 Skgr.<br />

V, 743. Jfr. JÅT IV, 50 (Lundø). DFS 1931 (Voldum).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!