26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

126<br />

J. S. MØLLER<br />

Majgreveskikken har sikkert oprindelig været knyttet til Købstæderne<br />

og specielt til Gilderne der. Saaledes findes Bestemmelser<br />

herom i forskellige Gildesskraaer, f. Eks. i „Hellig Trefoldigheds<br />

Gildet" i København fra 1582, i „Guds Legems Lavs" Gildes Skraa<br />

i Aalborg fra 1441, i Smedelavets Gilde i Aarhus fra 1599 og i en<br />

Gildesskraa fra Byen Slesvig, men ogsaa i Olsker Gildesskraa paa<br />

Bornholm (1775). Fra Købstædernes Gilder kom Skikken omkring<br />

Aar 1500 til flere lærde Skoler; man kender den saaledes fra Aarhus,<br />

Ribe og Kolding lærde Skoler. Her uddøde Skikken overalt i<br />

det 17. og Beg. af det 18. Aarh., men i Kolding lærde Skole genoplivedes<br />

den 1899 og bruges vist endnu. Skolerne havde deres<br />

egen Majsang. I Aarhus var det den bekendte Skolemand, Rektor<br />

Morten Børups kønne latinske Vaarsang fra Begyndelsen af det<br />

16. Aarh., der ogsaa synes at have været brugt i Ribe; den begynder<br />

saaledes: „In vernalis temporis — ortu lætabundo". 1<br />

Men fra Købstæderne er Skikken her og der sivet ud paa<br />

Landet, saaledes til Hellested i Stevns Herred, og enkelte Steder<br />

er den bleven bevaret til ret sen Tid, saaledes i Hedeboegnen 2 , paa<br />

Møn, hvor man havde to Majgrever, medens en Majinde ikke omtales<br />

3 , i Vordingborgegnen 4 , paa Falster og til vore Dage i Øster<br />

Jølby paa Mors. 5 Efter en Provsteretsprotokol fra 1688 havde Præsten<br />

i St. Hedinges Landsogn fra Prædikestolen „aflyst" denne „afgudiske<br />

Sædvane"; i denne Beretning bruges det Udtryk, at man<br />

lagde Krans paa den Person, som man „kejsede" til „Majgreve" ti ;<br />

ganske det samme Udtryk bruges i Hellig Trefoldigheds Skraa i<br />

København. I samme Beretning tales ogsaa om „Skaffer", „Majinde",<br />

„Riden", „Trommespil", „Drik" og „Dans". Festen begyndte<br />

1 Københavns Diplomatarium VI B. S. 164 og II B. S. 304. Jyske Samlinger<br />

I, 236. Troels-Lund VII, 203, 202, 204, 205, 207. Kinch: Ribe Bys Historie<br />

og Beskrivelse 1884, II, 758ff. Terpager: Ripæ Cimbricæ, 723. Hubertz:<br />

Aktstykker vedrørende Aarhus II, 277. Georg Bruun: Kolding Almenskoles Majfest,<br />

1924 (heri Morten Børups latinske Vaarsang (S. 57) samt en nyere Oversættelse<br />

af denne med Melodi af Carl Nielsen (S. 14 ff). R. Nyerup og P. Rasmussen:<br />

Udv. af danske Viser, II, 247 Nr. 74. (Kolding Skoles Majmaanedssang).<br />

Brødrene i Gildet i Aalborg skulde hvert Aar paa St. Valborgdag „kise" en<br />

Broder til „meyæ Greve", og han skulde give 2 Tdr. 01. (Kalkars Ordb. m.<br />

Henvisn, til <strong>Danske</strong> Magasin. 3. R. 1. B„ 107). » Dansk Folkeblad VIII, (1842),<br />

18. 8 O. D. Luiken: Fra Præstøe Amt. Johan Paludan: Forsøg til en antiquarisk,<br />

historisk og geografisk Beskrivelse over Møn, 2. Del, p. 280 f. Skattegr. IV,<br />

Nr. 128. JAT IV, 38. * JA IV, 46. 5 DFS 1434. ° Fr. Barfod: Skandinavisk<br />

Folkekalender 1846, p. 104—114.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!