26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SOMMER I BY I DANMARK 125<br />

By"-Festen. Her valgte Karlene Søndag før Valborgdag ved Lodtrækning<br />

en Gadebasse og to Medhjælpere, „Drengene". Under<br />

Blusbrændingen Valborgaften uddelte disse saa Gadelam, men Resultatet<br />

meddeltes hemmeligt for Pigerne. Derpaa drog man rundt<br />

og sang Majvisen („God Aften, I som herinde bor ") (S. 122).<br />

Inden en vis Søndag skulde Karlene have fanget de dem tildelte<br />

Lam og givet hende et Kys — eller bøde; da Hemmeligholdelsen<br />

ikke have kunnet bevares for Pigerne, søgte de længst muligt at<br />

undgaa, at Forpligtelsen kunde opfyldes, saa der ofte opstod en<br />

vild Jagt paa Pigen. Pinsedag drog Karlene atter rundt og sang<br />

„Pinsevisen" (S. 122); under Sangen stod den Karl, der havde Husets<br />

Pige til Gadelam, og holdt paa en Kurv, som hun havde pyntet<br />

med Blomster, for deri at modtage Gaver; senere afhentede han<br />

hende til Pinsegildet, hvortil hun medbragte en Madkurv, gerne med<br />

en Flæskeæggekage. Gadebasserne skulde pynte Gildeslokalet med<br />

grønne Grene fra Skoven, medens Gadinden skulde brygge Øllet.<br />

Gildesmaden bestod af Boghvedegrød og Flæskeæggekage. 1<br />

Saavel ved Tilknytningen til Valborg- eller St. Hansblusset som<br />

ved den særlige Karakter, som Gadelamsskikken har givet Majfesten<br />

i Djursland, har denne Skik været knyttet til „Sommer i By".<br />

Efter gammel Tradition fra 1686 har Dansen om Majtræet<br />

ogsaa kunnet kaldes „Gadelamsgilde" 2 , og efter nyere Tradition<br />

kunde Pinsegildet bære samme Navn. 3 I Vissing skulde Gadindens<br />

Krans hænges højest paa Majtræet 4 , andetsteds søgte hver Karl at<br />

hænge sit Gadelams Krans højest paa Træet. 5<br />

Skikken er gammel i Danmark; fra det 15. Aarhundrede findes<br />

Benævnelsen Gadelam allerede. 6 Nu er den vistnok helt svunden.<br />

b. Maj greveskikken har ogsaa enkelte Steder været knyttet<br />

til Majfesten paa Landet, men medens Gadelamsbytningen saa at<br />

sige udelukkende kendes fra Jylland, kendes denne Skik saa at sige<br />

udelukkende fra Sjælland og de mindre Øer syd derfor. Alene heri<br />

ligger, at Gadelamsskikken ikke kan være en direkte Afledning af<br />

Majgreveskikken. Forfattere har ofte sammenblandet de to Skikke.<br />

1 Sev.Kjær: IVa Stavnsbaandets Dago, 378—381. Rask: Morskabslæsning<br />

for den danske Almue 1839 I, 597, 599. JA IV, 25 (Grenaaegn), 27 og 26 (Voldby).<br />

Skgr. V, 735 (Vor, Gjern BL). Efter Kalkars Ordbog har man brugt Benævnelsen<br />

„Majkurv" for en Kurv af Løvgrene, der brugtes ved Majridningen. 3 JA IV,<br />

24 (Tanderup, Vestfyn). 8 Samme, 31 (Linaa v. Silkeborg). 4 JA IV, 33 (Vissing<br />

ved Skanderborg). ° Samme, 34 (Javngyde v. Skanderborg). e J. Ordb. IV,<br />

171. Jfr. Molbech, a. St. 150 ff.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!