Danske Studier. 1930

114 J. S. MØLLER
Udtryk ogsaa findes i Referater fra Landemoderne i ældre Tid.
Fra Ørby paa Samsø fortælles, at der endnu indtil 1857 stod et
saadant „Majtræ", en stor Ask, paa Gadejorden med „ Majstene"
omkring. I Kolby, sammesteds, hed Bystevnets Sten ogsaa „Majstenene".
1 Ogsaa i Odsherred (Rørvig og Klint) hedder Bystevnets
Sten endnu den Dag i Dag „Majsten" 2 . Paa Gaden i Skuderløse
ved Haslev ligger ogsaa to „Majsten"; herpaa stod tidligere Majgreven
og holdt en Tale til Folket, naar der skulde rides Sommer
i By. 3 I Hellested omtales en „Majbænkpil", d. v. s. Bytræet har
været en Pil, der stod paa Majbænken.* Paa Falster som paa Lolland
havde hver By sit „Majtræ", der snart kunde være et Piletræ,
snart en Ask, snart en Poppel. I Næstvedegnen som i Stevns Herred
hed Jordforhøjningen med Stene omkring paa Gadejorden ogsaa
„Majbænken"; paa Lolland hed den „Gade-Kaawen" og var støttet
af et Risgærde. Naar Bytræet ikke fandtes her, har man da mange
Steder paa Sjælland og Øerne sydfor dog fundet Bystevnets Sten
som det naturlige Midtpunkt, hvor Majtræet da rejstes. At saa var
Tilfældet, fremgaar ogsaa direkte af en Meddelelse fra Hedeboegnen,
at fandtes der paa Gadejorden intet Træ, hvilket der oftest gjorde,
flyttede man et Træ derhen. 5 Ogsaa i Nordsjælland, i Birkerød og
Farum, findes store Træer, der kaldes „Majtræer", og Pladsen omkring
Træet kaldes i Birkerød „Majpladsen". 6 Benævnelsen „Majbænk"
er ret gammel, er efter Moths utrykte Ordbog = en Bænk af
Græstørv, hvorpaa de Unge sidder, naar de ride Sommer i By. 7
I Landsbyen Kettinge paa Als voksede tidligere et højt Træ 8
kaldet „Majtræet", og fra Snøde Sogn paa Langeland kendes en
„Madbænk". 9
Men Bystevnets Træ var ikke eo ipso et Majtræ, dette
blev det kun, naar det til Festen udsmykkedes paa særlig
Maade. Paa Falster hængtes der Kranse op i det Majaften. 10
I Stevns Herred hængte man en dobbelt Krans op i en Poppel,
der formentlig har staaet i en „Majbænk", da saadanne ogsaa omtales
herfra, bl. a. som „Madbænk". 11 Paa Lolland saa Evald Tang
1 JAT, IV, 37. a L.Andersen: Folkeliv i Ods Herred I, 86 og 103. ° JAT
IV, 37. « DFS 527 (Stevns Herred). 6 Dansk Folkeblad VIII, 18. (Aar 1842).
P.Jensen, Snesere Sogn, 218, 453. JAT, 324, 323. 6 Uhrskov: Dagligt Liv, 154.
7 Kaikar, Ordbog III, 14, jfr. Kirkehist. Samlinger 3. R. 3. B. 89. 8 Kaj Uldall:
Dansehøj, Pinsebod og Gildesvold. Fortid og Nutid. 8. B. 188. a Indb. til Udvalg
for Folkemaal. 10 JAT IV, 320 (Væggerløse). ll DFS 523 (Magleby). Danske
Folkemaal 1919, 126.