112 J. S. MØLLKR Bønder danser omkring en høj Majstang, hvorpaa der foroven er anbragt en stor Krans og derunder nogle flagrende Baand. Ved Huset sidder Spillemænd, og her ligger Øltønder til Aibenyttelse. 1 En ejendommelig Blandingsform kendes fra Lundbæk ved Nibe; her anbragtes paa det levende, flyttede Træ, der var afkvistet forneden, Tværstænger som Ræer paa en Skibsmast, omvundne med Birkeløv. 2 I Nøvling maatte man holde Vagt Natten igennem 3 , hvilket man ogsaa maatte gøre mange andre Steder i Himmerland (jfr. foran). Herfra fortælles ogsaa, at det røvede Træ kunde indløses med Penge, der gik til de andres Gilde, eller med Brændevin — ellers maatte de Unge, hvorfra Stangen var taget, ikke holde Gilde. Af Lorenzens Optegnelser fremgaar, at naar de store Brødre gik til Majbøg i Fræer, lavede de smaa en Majbøg hjemme. I Randers Amt er Majstangen sidst set ca. 1860 4 , og i Ribe Stift skal den have været i Brug ca. 1698. 6 Den har ogsaa været i Brug i Sønderjylland tidligere; Pigerne bandt Kranse til den. 6 Saadanne Majstænger findes endnu staaende nogle Steder: Paa Øen Strynø staar den nu som Flagstang, tidligere blev den gravet i Jorden, støttet af en Stendynge. Ved Pinsetid hænges en Krans op i dens Top, der bærer en Vimpel. 7 Paa Avernakø staar der to, de kaldes „Majtræ"; Majstangen i Kirkebyen graves hver Pinselørdag op, tjæres, pyntes af Pigerne med Kranse og rejses paany i en Stendynge; Majstangen i Munkeby er altid faststaaende som i Nordby. Her festedes tidligere samme Aften, men nu samles kun de ældre ved Majstangen den Aften. 8 I Nordby paa Samsø holder Bymændene der endnu et formeligt Bystevne ved Majstangen — dog St. Pouls Dag. I Sæd ved Tønder rejser Børnene endnu ved Midsommertid en Majstang med et Tværstykke foroven (T- Form) efter forud at have pyntet den med Kranse og grønne Guirlander, hvorefter de danser omkring den. 9 Majstangen kunde da enten rejses hvert Aar, vel den ældste Skik, eller blive staaende fra Aar til Aar som en Art Flagstang. Efter Skikkens topografiske Fordeling kunde man fristes til at antage, at den særlig har haft Tilknytning til en søfarende Befolkning. 1 Troels-Lund, Dagligt Liv V. Udg. 7. Bog. Fig. 190. 2 JAT IV, 49. 8 Skgr. IX, 612 (Nøvling). Skgr. III, 271. JAT IV, 26 (Lyngby). * DFS 1873 (Kastbjerg, Gjerlev H.). 6 Molbech, Dialect-Lexicon, 353. e Råben 48 (DFS.). ' Troels- Lund, Fig. 199. 8 Achton Friis: De danske Øer, I, S. 280, 368. Meiborg: Gamle danske Hjem, 78. Fb. Bondeliv I, 320. ° Troels-Lund, a. St. Fig. 195.
SOMMER I BY I DANMARK 113 Det er da Kransen som den øvrige Udsmykning der gør Majstangen til „Majtræ" eller „Majbøg". 4. Men Majtræet har ogsaa kunnet repræsenteres af det paa Gadejorden voksende Bytræ, hvorom Bymændene samledes til Bystevne, idet de sad paa de derom anbragte Sten eller paa den med Sten omsatte Jordforhøjning, hvori Træet stod. Delte Træ kaldes derfor saavel i ældre Tid som senere ofte „Majtræet". Peder Palladius benævner det saaledes 1 , ligesom samme 1 Visitatsbog, 86, 135. <strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong> <strong>1930</strong> S