Danske Studier. 1930

112
J. S. MØLLKR
Bønder danser omkring en høj Majstang, hvorpaa der foroven er
anbragt en stor Krans og derunder nogle flagrende Baand. Ved
Huset sidder Spillemænd, og her ligger Øltønder til Aibenyttelse. 1
En ejendommelig Blandingsform kendes fra Lundbæk ved Nibe; her
anbragtes paa det levende, flyttede Træ, der var afkvistet forneden,
Tværstænger som Ræer paa en Skibsmast, omvundne med Birkeløv.
2 I Nøvling maatte man holde Vagt Natten igennem 3 , hvilket
man ogsaa maatte gøre mange andre Steder i Himmerland (jfr.
foran). Herfra fortælles ogsaa, at det røvede Træ kunde indløses
med Penge, der gik til de andres Gilde, eller med Brændevin —
ellers maatte de Unge, hvorfra Stangen var taget, ikke holde Gilde.
Af Lorenzens Optegnelser fremgaar, at naar de store Brødre gik
til Majbøg i Fræer, lavede de smaa en Majbøg hjemme. I Randers
Amt er Majstangen sidst set ca. 1860 4 , og i Ribe Stift skal den
have været i Brug ca. 1698. 6 Den har ogsaa været i Brug i Sønderjylland
tidligere; Pigerne bandt Kranse til den. 6
Saadanne Majstænger findes endnu staaende nogle Steder:
Paa Øen Strynø staar den nu som Flagstang, tidligere blev
den gravet i Jorden, støttet af en Stendynge. Ved Pinsetid hænges
en Krans op i dens Top, der bærer en Vimpel. 7 Paa Avernakø staar
der to, de kaldes „Majtræ"; Majstangen i Kirkebyen graves hver
Pinselørdag op, tjæres, pyntes af Pigerne med Kranse og rejses
paany i en Stendynge; Majstangen i Munkeby er altid faststaaende
som i Nordby. Her festedes tidligere samme Aften, men nu samles
kun de ældre ved Majstangen den Aften. 8 I Nordby paa Samsø
holder Bymændene der endnu et formeligt Bystevne ved Majstangen
— dog St. Pouls Dag. I Sæd ved Tønder rejser Børnene endnu
ved Midsommertid en Majstang med et Tværstykke foroven (T-
Form) efter forud at have pyntet den med Kranse og grønne Guirlander,
hvorefter de danser omkring den. 9
Majstangen kunde da enten rejses hvert Aar, vel den ældste
Skik, eller blive staaende fra Aar til Aar som en Art Flagstang.
Efter Skikkens topografiske Fordeling kunde man fristes til at
antage, at den særlig har haft Tilknytning til en søfarende Befolkning.
1 Troels-Lund, Dagligt Liv V. Udg. 7. Bog. Fig. 190. 2 JAT IV, 49. 8 Skgr.
IX, 612 (Nøvling). Skgr. III, 271. JAT IV, 26 (Lyngby). * DFS 1873 (Kastbjerg,
Gjerlev H.). 6 Molbech, Dialect-Lexicon, 353. e Råben 48 (DFS.). ' Troels-
Lund, Fig. 199. 8 Achton Friis: De danske Øer, I, S. 280, 368. Meiborg: Gamle
danske Hjem, 78. Fb. Bondeliv I, 320. ° Troels-Lund, a. St. Fig. 195.