26.07.2013 Views

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

Danske Studier. 1930

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SOMMER I BY I DANMARK 111<br />

Men i Næstvedegnen anbragtes yderligere i Træets Top en udskaaren<br />

Rytter til Hest, kaldet „Skafferdrengen", og paa denne<br />

Figur anbragtes to grønne Kranse. 1 Fra Vordingborgegnen fortælles<br />

endvidere, at der der kunde være plantet et grønt Træ<br />

inde i de enkelte Gaarde, og herom red da Deltagerne, naar<br />

de kom ind i Gaardene. 2<br />

Almindeligt er det, at der fortælles om Dans omkring Majtræet.<br />

Dette var ogsaa Skik i ældre Tid; i en lærd Disputats af<br />

Aarhusrektoren Jens Nielsen Mundelstrup fra 1684 hedder det herom,<br />

at de Unge ved „Gadelamsgilder" mellem Pløjning og Høhøst til<br />

Trommers Lyd drukne danser rundt omkring et ungt Træ, der i<br />

Forvejen var sat ned i Jorden og prydet med Kranse og Blomster. 3<br />

Ogsaa Palladius advarer gentagne Gange mod Vaagenætter ved<br />

Majtræet og mod Drik og Utugt ved den Lejlighed.*<br />

Majtræet som et i Skoven fældet Træ synes da i alt væsentlig<br />

at have været begrænset til Jylland, men det kendes dog ogsaa<br />

fra Hedeboegnen og det sydlige Sjælland, ligesom det har været i<br />

Brug paa Fyn og Øerne syd derfor. Det kaldes snart „Majtræ",<br />

snart „Majbøg".<br />

3. Men Majtræet kunde, som i Nordby, ogsaa repræsenteres<br />

af en faststaaende Majstang, der dog ogsaa ofte rejstes<br />

hvert Aar paany. Den kaldes sjældent Majstang, i hvert Fald ikke<br />

paa Bondemaal, men enten „Majtræ" eller „Majbøg", altsaa<br />

ganske som det levende Træ, man førte hjem. Den har navnlig,<br />

efter Lorenzens Oplysninger, været meget almindelig i Himmerland,<br />

hvor den kaldtes „Majbøg". Den kunde der have Ræer som en<br />

Skibsmast, men oftest havde den vel Korsform eller havde mulig<br />

Form som et T. 6 1 Kjølby ved Nibe rejstes den hvert Aar paa<br />

Fællesjorden midt i Byen, og her pyntedes den med Grangrene,<br />

Pors og andet Grønt, hvilket altsammen blev brændt i St. Hansbaalet.<br />

6 Ogsaa de andre Steder i Himmerland rejstes den paany<br />

hvert Aar. Den kendes dog ogsaa fra andre Steder i Landet, om<br />

end spredt og sporadisk, f. Eks. fra Lolland. 7 Paa en Skydeskive<br />

fra 1794 fra Gaarden Eskjær i Salling ses en landlig Scene, hvor<br />

1 Carlsen: Fra Rønnebæk, 58. > JA IV, 4-6. s Erik Pontoppidan: Fejekost,<br />

X. " Visitatsbog, 86, 89. 6 Jfr. foran samt: JÅ IV, 36 (Ravnkilde), 37<br />

(Farstrup), Skgr. V, S. 110 Sp. 71 (Sebber), JAT IV, 22 (Ravnkilde), 321 (Astrup).<br />

Skgr. IX. 612. Skgr. III, 271. V, 743 (Himmerland). DFS 1522 (N. Kongerslev).<br />

6 JA IV, 37. ' JAT IV, 324 (Flintinge).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!